Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
var ham tilladt; han blev med uimodstaaelig magt drevet af den
Helligaand.
Til Sørflaten maatte al kjærlighed rettes, eftersom kjærlighed
til ham avlede kjærlighed til Gud. Det sjette bud var efter
Sørflaten «svart», hvilket hans tilhørere opfattede som at det
burde udslettes.
Naar denne lære var tilegnet af kvinderne, og de havde
fattet brændende kjærlighed til ham, lod han af naade de efter
omvendelse higende kvinder komme i «aandsforening» med sig.
At denne forening ikke var helt aandelig, viste det store antal,
der angives 50, forforte piger og koner, der ansaa det for en
lykke at have Ole Sørflaten til far for sine børn. Sørflaten med
de vakreste af hans kvindelige tilhængere spadserede klædt som
Adam og Eva for syndefaldet i birkeskogen i Reinli. Afkommet
af forbindelserne, Sørflatungerne, som de kaldtes, ansaaes for
hellige. Tilstrømningen til den nye profet var stor.
Sørflaten drev sit spil uhindret i to aar. Hans lære udbredte
sig; de borgerlige forhold holdt paa at opløses. Laster blev dyder
hos Sørflatingerne, de maatte folge aandens indskydelser. Præsten
tilstillede sin provst seks udførlige beretningerom tilstanden; men
alt var forgjæves. Da traadte formandskabet sammen og
anklagede profeten for amtet, der satte ham under tiltale. Sørflaten mødte
frem, omgiven af en flok kvinder, hvoraf paafaldende mange med
barn paa armen. Forhør blev optaget i mai 1843, og lidt før jul faldt
dom i sagen, ved hvilken der fortes 112 vidner. Dommen ilagde
Sorflaten lVs aars fæstningsarbeide. Efter udstaaet straf forte
Sørflaten et fredeligt liv, og bevægelsen lagde sig. Han døde 1890.
En i sin tid meget bekjendt sag var den saakaldte
Kulterstad-sag. Arne Kult er st ad fra Vestringsbygden i Nordre Aurdal var
bekjendt som slagsbror og knivstikker, men folk indgik gjerne
forlig med ham af frygt for, at han skulde hævne sig. Han
havde adskilligt udestaaende med Ole Høyland, der havde kjøbt
gaarden Kulterstad billigt af Arne Kulterstads bror. Den 17de
november 1858 blev Ole Høyland skudt i ryggen, og dette skud
blev hans bane; det blev bevist, at det var Arne Kulterstad, som
havde skudt ham.
Kulterstad blev dømt til doden, uden at højesterets majoritet
indstillede ham til benaadning; der faldt kongelig resolution for,
at dommen skulde eksekveres, og skarpretter Isberg var kommet
til Reie i Slidre for at halshugge ham. Men saa kom der bud
om, at Kulterstad var benaadet.
Det var Bjørnstjerne Bjørnson, som satte igang en voldsom
agitation til fordel for Kulterstad, og lian fik istand en ansøgning
med flere tusen navne, hvoriblandt læses J. Sverdrup, O.
Hammerstad, S. Nielsen, Henrik Ibsen o. s. v. Regjeringen afslog ansøg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
