Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
ningen, men statsraadsafdelingen i Stockholm indstillede paa ny
kongelig resolution, hvorefter Kulterstad skulde faa leve, men sidde
paa slaveriet i livstid. Det var ikke langt fra, at Kulterstad ved
Bjørnsons agitation blev betragtet som en helt.
Aarsagen til benaadningen var antagelig politisk. Karl XV
havde paa den tid mod givet løfte nægtet sanktion paa lov om
ophævelse af statholderposten i Norge, og det antoges, at
aarsagen til Kulterstads benaadning var ønsket om at formilde
opinionen.
Kulterstad sad paa slaveriet i 20 aar; flere gange blev der
af formaaende mænd sendt ansøgning om, at Kulterstad skulde
løslades. I 1879 sendte Bjørnson en skrivelse til
justitsdepartementet, hvori han citerer en ytring fra Valdres, hvorefter
«Kulter-sta’n skulde havt skøttpæning attaat». I 1880 søgte næsten hele
storthinget om benaadning for Kulterstad, og saa slåp han ud og
reiste til Amerika.
Efter hvad der er oplyst, fik hverken Kulterstad eller Ole
Høyland gode vidnesbyrd fra Valdres.
I Valdres er der gjort store fremskridt i den sidste
menneskealder. Sansen for renslighed er i fremgang, om det end i de
mere afsides liggende dele ikke altid er, som det burde være.
Husene er gode og tætte og forsynes nu altid med
hægteglas. Levemaaden er kraftig og rigelig, men tilberedningen lader
meget tilbage at ønske.
Jenterne reiser ofte «udover», det vil sige helst til by,
saasnart de bliver voksne, men vender oftest tilbage efter nogle aar.
De har da lært, at det gaar an at spise fuglevildt, have- og
grønsager, men i sit hjem bruger de det sjelden.
Om gudbrandsdølen siger Kraft i 1822, at han har god
naturlig forstand og rigtig dømmekraft, er kraftfuld paa sjæl og
legeme, med varm følelse for ære og frihed, vittig, trofast, stolt
af sine ahner og forfædre, men selvfølende ofte i alt for høi grad,
og noget stiv, følgen af en ikle forstaaet selvfølelse, der ikke
sjelden gaar over til haardnaakket paastaaelighed og ubøjelighed. De
senere aars tiltagende handelsaand havde dengang noget svækket
moraliteten, ved at befordre egennytte og vindesyge. Hengivenhed
til sterk drik var gudbrandsdølens skjødesynd. Heller ikke hørte
kyskhed og blufærdighed til ungdommens sædvanlige prydelser.
Den i Oplandene gjængse, ved reskriptet af 4de marts 1778
forbudne nattesværmen af de unge karle var ogsaa her almindelig
og frembragte endel løsagtighedsfrugter, og Gudbrandsdalen hørte
til de søndenfjeldske egne, hvor de uægte børns antal naaede
den største høide; thi efter fødelister for femaaret før 1820 var
i Vaage hvert tite, i Ringebu, Fron og Lesje hvert 9de, i Lom
hvert 12te, derimod i Øier kun hvert 26debarn født udenfor ægteskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
