Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
Kl. 7—10 kaldtes dngurdsøkte.
» 12—3 — nonsøkte.
» Vs5—9 — kveldsøkte.
Denne ordning er nu almindelig erstattet af følgende:
Kl. 7 (eller 6)—10.
» 12—3.
» Vao—8.
Matlausøkte er sløifet. Efter den gamle ordning bliver det
ca. 12 timer, efter den nye ordning ca. 10 timers arbeidsdag.
Efter den gamle ordning var det dog regel, at man sad 1/g time
i hver økt.
I Lom og Skjaak er levemaaden i det hele god, men kaffe
misbruges.
1 Lom bruges til morgovær kl. 6V2—7 nu mest kaffe, gjæret
brød, smør og ost; ofte ogsaa melkegryn.
Til dugurd kl. 10 spises grød og melk.
Til non kl. 4, som er hovedmaaltidet, bruges næsten altid
kjød mad.
Til kveldvær kl. 8 grød og melk.
1 Skjaak er første maaltid morgovær, kl. 6V2 eller 7 fm.
Til morgovær brugtes indtil senere tid mysusuppe (af vand,
surmj’se og bygmel), ost og fladbrød, samt ofte poteter.
Nu bruges mest kaffe, gjæret brød, smør og ost, samt
undertiden melkegryn.
Til dugurd, kl. 10, bruges grød. Non, kl. 4, er her som ellers
hovedmaaltidet, og der anvendes oftest kjødmad.
Til kveldvær, kl. 8, spistes grød og melk.
I Ringebu, er kostholdet gjennemgaaende godt, fædrift og
svineavl staar høit; der er dog ved siden af den enkeltes velstand
adskillig fattigdom, endskjønt hver dyrkbar jordflek for det meste
er udnyttet.
Maaltiderne i Ringebu er:
Førdugur kl. 6: hvidost, smør og fladbrød, rnysmersuppe,
kaffe og smørbrød, og derhos havresuppe.
Dugur kl. 10: grød og melk med lidt spegeflesk, brød,
melke-velling og sold.
Middag: Melkegryn med spegeflesk, spegeflsk, pølse,
spegeflesk, sild og poteter, kaffe.
Kveldsmad kl. 8: grød og melk, eller poteter og melk, sild
og poteter.
I Faaberg bliver husholdningen paa gaardene mere og mere
bymæssig; især kostholdet for arbeiderklassen er neppe saa godt
som tidligere; melk er ikke længere at faa kjøbt paa gaardene,
fordi alt skal til meierierne; hvor et saadant oprettes i en grænd,
er smaafolk at beklage, særlig børnene; de ser ofte ud som bag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
