Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
gaardens og kjelderetagens bybørn, og en af grundene antages at
være den, at kaffe og margarin bruges for melk og smør.
Medens melken gaar til meierierne, sendes kjød og smør til
byerne; fladbrød er snart en saga blot; bagerier er der overalt,
og for hver bager, som flytter ind i bygden, kan en tandlæge
følge efter; det er nu sjelden at se en med vakre tænder blandt
vort bondefolk; har en ungdom en pen tandgard, er det som regel
kjøbetænder». For 30—40 aar siden fandtes ingen tandlæge i
Lillehammer; nu har 5 arbeide nok, bemærker distriktslægen.
Levemaaden og arbeidstiden har i Vardal undergaaet store
forandringer. Arbeidstiden var før urimelig lang. Tolv timer i
døgnet var det almindelige, i onnetiderne mere. Der arbeidedes
i 4 skift (økter). Saavel vinter som sommer gik man til arbeidet
kl. 4 morgen og holdt paa til kl. fix/g, da «fordugurd» spistes.
Efter 1 times hvile fortsatte man arbeidet til kl. 10, da man
spiste «dugurd», hvorpaa man hvilte 2 timer. Saa arbeidedes
fra kl. 12—3, da der spistes middag og hviltes 1 time. Saa
arbeidedes igjen fra kl. 4—8, da der spistes til aftens, og dagens
arbeide i almindelighed var slut.
I Vardal begynder arbeidet nu om sommeren kl. 6, kl. 9Vs
spises «dugurd» med 2 timers hvile. Middag spises kl. 12Vä
med lL/i times hvile, og kl. 7l/a slutter man arbeidet. Om
vinteren begynder man arbeidet sædvanlig kl. 7 morgen, spiser dugurd
kl. 10 med l’/a times hvile, middag kl. 3 med 1 times hvile.
Arbeidet slutter i mørkningen.
Kosten og levemaaden i Vardal var før tarvelig, tildels slet,
slettest paa smaa skoggaarde. Melet var ofte saa daarligt, at
man maatte bruge lud eller linfrøsuppe for at faa det til at holde
sammen til brød. Det korn, man tog ud til fladbrød (brødmel),
bestod mest af tomme havreskal, avner og halmstub. Til grød
og velling saavel af vand som melk brugtes kun sammalet
havre-mel. Maaltiderne var da omtrent følgende:
Fordugurd : melk og fladbrød.
Dugurd : grød og melk.
Middag: mandag, pandekager og velling;
tirsdag, grynpølse, fladbrød og velling;
— onsdag, fladbrød og smør og velling;
torsdag, ertesuppe, kjød, fladbrød og poteter:
fredag, labskaus, fladbrød, poteter og velling;
, — lørdag, sild og poteter, fladbrød og velling;
Kveldværd: sild og poteter.
Middagsmaden skiftedes, saa alle fik lige meget. Smør, kjød
og flesk lagdes paa et stykke fladbrød, grynpølse og labskaus paa
tallerkener af tin eller træ. Grød og velling østes i store fade
af træ, hvoraf mange spiste sammen. Enhver havde sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
