Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKFOI.KMXC
357
gudbrandsdølerne beholdt moden 100 aar og mere, saa den tilsidst
syntes eiendommelig.
Deres lange hvide t’rak af fint vadmel med lommer og store
blanke knapper var et meget virkningsfuldt klædningsstykke.
Under den bares en lang vest, for det meste af rudet tøi, og
denne vest var af den ægte, oprindelige sort. Den var aldeles
som de ældste franske vester, gik langt ned og maatte i grunden
betragtes som en fuldstændig frak, der kun manglede ærmer;
derfor gik bønderne rimeligvis ogsaa i den uden nogen frak, naar
de var inde i stuen. Dragten fuldendtes ved knæbenklæder af
skind, undertiden af finere stoffe, endog af floiel.
Hjemme brugtes strømper og sko, paa marken støvler, dels
som kravestøvler, dels blev de trukket helt op paa knæet.
Snittet i denne dragt blev ikke synderlig forandret i
Gudbrandsdalen, men stoffet var jo et andet. Dragten passede for
storbønderne paa de gamle gaarde; det var ikke nogen billig
dragt, og den var ikke skikket som arbeidsdragt, men den var
vakker og klædelig.
I Vaage holdt de maaske længst ud med denne dragt. I de
første aartier af det 19de aarhundrede blev den afløst af en
efterligning af en nyere tids moder. Spidskjolen, den korte vest og
knæbenklæderne har sine forbilleder i moder fra 1810 til 1820.
Gamle mænd holdt længe ud med den ældre dragt, som blev
sjeldnere, og tilsidst vakte den opsigt, naar den saaes ved en
festlig sammenkomst. Nu er atter disse nyere moder forsvundne
og afløste af bydragten, der bliver den fjerde mode, som kjendes
fra denne dal.
Kvindedragterne i Gudbrandsdalen efter den ældre mode var
i det hele af samme art som andre steder i vort land. Men den
ældre brudedragt var en efterligning af det 18de aarhundredes
stive moder og udmærkede sig ved fine stoffe og broderier.
Enkelte af disse dragter er bevarede paa de større gaarde i dalen.
I Gudbrandsdalen var brudekronen af sølv allerede inden
1780 afløst af en papirkrone med uægte flitterstas.
En sølvindustri har der været i Gudbrandsdalen, men markedet
for bondesølvsmedenes arbeider indsnevredes med de ældre
nationaldragters forsvinden. Til de nve dragter hører ingen syljer og
kjeder; det høieste, hvorom der her kan blive tale, er nu en
halsknap, en liden spænde eller et par armknapper.
«Hovedgjenstanden for sølvsmedenes arbeider var syljerne, af
hvilke der gaves en mængde former med særskilte navne
(bol-sylje, sporsylje, teggesylje, Trondheimssylje o. s. v.), dernæst spænder,
ringe og knapper samt undertiden plader til at sætte paa belterne.
Sølvarbeidet holdt længe fast ved de gamle former; men her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
