Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
Baade fingervanter og lovanter var før som nu udsyede med
farver, enkelte med megen kunst.
Yttertøi var lidet i brug, og fjeldbondens dragt var og er
omtrent den samme vinter og sommer. Der er dog eksempler paa,
at de velstaaende bønder gik med yttertøi. Fra Gudbrandsdalen
er bevaret et plag, oprindelig fra Bjølstad i Hedalen sogn, som
er en solid vinterfrak, lang, foret med skind. Selve frakken er
et dyrt klædningsstykke, som man ikke kan vente at træffe
almindelig. Yttertøiet regnedes i Norge til luksus.
1 Gudbrandsdalen har dragterne skiftet gjentagne gauge i
løbet af aarhundrederne. En gammel dragt, der antages at stamme
fra det 16de aarhundrede, omtales af Hiorthøy i hans beskrivelse
af Gudbrandsdalen.
Præsten Sigvard Ingébretsen, der blev præst paa Lesje i 1636,
var afholdt af sine tilhorere. Da han reiste til Romsdalen for
at holde bryllup, fulgte en stor del af sognets mænd ham
tilhest, alle i en gammeldags dragt med sorte saakaldte
flaske-trøier og høie, spidse hatte, dertil sporer efter den tids brug
blandt bønderne, naar de red til gilder. De var alle
bevæbnede med krumme sabler, og da de var komne paa Gryttens
grændser i Romsdalen, mødte endel gamle mænd i lignende habit
og positur af Grytten sogn, tog mod ham og bragte brudgommen
til bruden i Grytten præstegaard, hvor de drak bryllup.
Imidlertid kom begge sogns ældste i strid om rangen, idet begge vilde
ride ved brudgommens høire side. Det havde nær endt med en
blodig tragedie, da de begyndte at fægte med hinanden med
sablerne. Tilslut blev de dog skilte, og enhver drog til sit.
Hvorfra den her Omtalte dragt stammer, vides ikke.
Men den dragt, som afløste denne, har øiensynlig til forbillede
de fra Ludvig XIV’s hof udgaaede moder; den lange vest og frak
var her det mest fremtrædende.
Disse moder kjeudes fra store dele af landet fra det 16de og
17de aarhundrede, ogsaa i egne fjernt fra Gudbrandsdalen. Naar
en fornem mand fremstilles udskaaret paa krudthorn fra
Setes-dalen eller Telemarken, optræder han i dragt fra Ludvig den
fjortendes tid.
Gudbrandsdølerne har vistnok lært denne dragt at kjende ved
forskjellige ledigheder og har taget mønstre efter dem; der var
mange, som reiste gjennem Gudbrandsdalen paa veien mellem
Kristiania og Trondhjem, og gudbrandsdølerne kom i det 17de
aarhundrede i forbindelse med byerne og bymænd.
Gudbrandsdølerne har mere efterlignet de fremmede dragter,
end de har omdannet dem efter sit behov. Os synes disse dragter
at være originale, men bybefolkningen i 1700 kunde ikke i dem
se noget, som var afvigende fra de dragter, de bar selv. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
