Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
371
samkvem for at observere denne geistlige lynilds kraftige
virkninger paa tyvene. Men hvad skede? Om vaaren eller
sommeren, da isen gik af vandet, flod garnene op fulde af døde
fiske. Man flk da se, at fiskene havde været de formente tyve,
og at forbandelsen var gaaet ind i disse i mine tanker meget
uskyldige creaturer. Siden den dag har aldrigen været eller
kan komme og trives fisk i Fiskeløse, det maatte være, at en
præst var saa barmhjertig at løse vandet igjen af ban.»
Surtningen. Gamel-Nesin laa ofte i marken og fiskede baade
høst og vaar, og han havde meget at fortælle.
«Surtningen», sa Nesin, «er eit godt lorthol heile vatne;
kjøm du u-ti møra te-gagns nie ei not, som gaar hardt paa bott’n,
saa kjøm ho inn att saa tjukk og stinn, at fisken kvovna i morun
og du fynge ikje lennda note, um du sette ei merr i kaart tog.
Den fisken du fær, er berre naagaa svart-vomba selapinn-sill, kvit
i kjøte som raanæpe, men de sløng nok te, du kan faa mvkjy
paa tale ’taa ’om.»
«Tvi! Surtningen er eit skarve-vat’n. Naagaa djevels magt
ha de helde se der, all sin dag. Svein bror og eg laag der i
nogre neet og sopte inn mør-kjøe. Siste natte vart oss forlikte
um, oss skulde draagaa berre di tri varpe i søre enda paa vattne,
og oss ha nettup lennda note siste varpe, da oss fekk hoj’re de
vart sett ut ein baat sø-i ose. De var tjukk-ver, men oss høyrde
saa skjilligt baaten karra paa steinom da han vart ytt ut, høyrde
aartakje og kaar de riksa i kjeipom. «Jou, no ska du sjaa
sonn-karann kjøm ou, saa bli de enno fleir te aa sope her,» sa eg.
Men da oss ha høyrt ni-hell-tie aartak, vart de heilande sti lit.
Oss vart anna’s ve baae tvo og skonda oss aa fjaska note uppi
baaten og rodde sø-i osen. Og der sto sonn-baaten saa turr som
knosk og langt inn-paa lannde og nugun a an baat hell hann, og
den oss brukte, fannst de ikje paa vatne. Kaa detta va, de veit
ikje eg, men at de va naagaa meir, hell som vera skulde, de er
eg viss paa.»
Bergtugne. Ikke sjelden har det hændt, at jenter er blevet
taget ind i fjeldet til hittfolket eller huldrfolket. Man har da
undertiden ringet dem ud ved hjælp af kirkeklokkerne; ofte nytter
ikke det heller, men kommer de ud igjen, saa er de gjerne noget
fjantede.
Jenten fra Hæringstad, sovi blev taget ind. Knut Bagge, en rig
mand paa Hæringstad, havde en kjærring, som hed Marit
Tostins-dotter. Hun var tre gange gift, forst med en af Bratterne paa
Bjølstad, saa med Knut Bagge og den tredie hed Abraham Stubb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
