Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
375
vingstre si’unn, aa so ska du merkje henne bio i høgre øyra’e
aa gjeva henne, so kvikna ho te att.» Haavar skyndte seg hjem,
og da laa merren og sparkede og kunde ikke staa paa nogen fod.
Haavar gjorde, som julesvenden sagde. Da sprat merren op frisk,
skjønt alle de, som saa den for, sikkert troede, at den skulde
styrte paa flekken.
Dvergene i Smeddalen. I Smeddalen paa Filefjeld, hvor der
for tilvirkedes myrjern. holdt dverge til i gamle dage; de havde
smedeverksted og forarbeidede selv alt jern, de brugte. Men da
kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige ende af
dalen, kunde høres af dvergene, drog de længere op i fjeldet og
lod verktøi og andre sager tilbage. Syne folk kan endnu se store
jernstænger, svære ambolte og tænger staa under bergvæggen.
Efterat kirken blev nedrevet, begyndte dvergene atter at pusle
paa gamle tomter.
Dvergsten i Brandbu. I gaardsrnmmet paa gaarden Dvergsten
i Brandbu ligger en sten, som har givet anledning til gaardens
navn Dvergsten; den er 3 alen lang, 11/a alen bred, af forskjellig
tykkelse, ovenpaa glat og dannet som et leie; den hviler paa
nogle smaasteue, men ved fodenden paa en større sten.
()>u nøkken, der helst holder til ved fosser, berettes i sagnet
om Ridderspranget. Ved Fuglesæter hvilede valdresridderen, da
sandburidderen kom efter ham ; advaret af nøkken holdt han sig
færdig til flugt og lod sig ikke engang narre ved vaageværingens
fif med bevægelig løvskog foran hestene.
Havfruen skulde man ikke vente at træffe i Kristians amt;
men hun er der dog.
I somme af de vakreste fjeldvande holder havfruen til, men
det er en hændelse som et under at faa se hende. De gange,
hun har vist sig, sad hun altid paa en sten ude i vandet og
kjæmmede sit lange, gule haar; og saa sang hun, og hendes
sang lød vidunderlig vakkert. Hun har en ualmindelig
velskabt krop ned til beltet, men nedenfor er hun skabt som
"en fisk.
Ved Flatningen var der en mand fra Nedre Skaar, som traf
til at faa se havfruen. Hun sad i osen nøgen til beltet og greiede
haaret, som saa ud som guld. Tilmed sang hun saa vakkert, at
Skaarsmanden blev staaende rent som forfjamset og hørte paa.
Men alligevel tog han borsen, han gik med, og skjød et skud
paa hende. Havfruen tog ikke skade af skuddet, men hun kom
med en spaadom med det samme, hun duppede ned i vandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
