Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
og det var ikke af det gode. «Ingen heppin mann i Ner-Skaar
skal bli te niande og tiande le’!» sagde hun. Og efter den
spaa-domtnen gik det og, til tiende led var kommet.
Det samme hændte en mand fra Leine i Kvam, da han tik
se havfruen ved Furusjoen. Hun og sad og sang saa vakkert,
medens hun flettede det guldgule haar i tre store fletter.
Leine-manden tænkte og paa at skyde paa hende, men saa havde han
hørt, at havfruen skal vide alle ting, og nu vilde han spørge om
noget, han ofte havde grundet paa. «Kaa som er sterkast te
tust-bann, du?» raabte han. «Kalv-hals, din galne mann! ha du
enda sport, kaar de bli ’taa bryggje-vattne!» svarede hun Med
det samme skjød Per Leine paa hende, og der er somme som
siger, at han skjød af den ene flette. «Farvel Flokk og Furusjø
og Kol-Tjønninn baae! Ingen heppin mann i Leine ska bli te
niande og tiande le’!» sagde havfruen og forsvandt i vandet.
Siden havde hun aldrig vist sig ved Furusjoen; men i Leine gik
det efter hendes spaadom.
Havfruen her ved Furusjoen er egentlig den ved kysten
forekommende marmæle. En høvedsmand i Nordland spurgte en
marrnæle, han havde fanget: «Er huden paa et kalvehoved godt
til hamlebaand?» Marmælen lo hjertelig og sprang ud af baaden
og kaldte manden en stakkar, som spurgte slig (se Finmarkens
amt bind II, pag. (>30). Paa samme vis sporger Leinemanden,
hvad der er sterkest til baand paa en pleiel, til «tnst»-baand, og
faar til svar: «kalvhals, din galne mand.» Det er øiensynlig
marmælen, som her har forvildet sig op til Furusjoen i en hav
frues skikkelse, og hamlebaandet er blevet baand paa en pleiel,
men skindet af kalvhovedet er bevaret sammen med
mar-mælens spot.
Overnaturlige væsener omkring Per Gynt. De overnaturlige
væsener, som optræder i de sagn, som knytter sig til Per Gynt,
er blevet viden kjendt ved den brug, Henrik Ibsen har gjort af
disse sagn. Det er særlig de gudbrandsdalske sagn, som de er
meddelt i Asbjørnsens «Norske Huldreeventyr og Folkesagn», som
er benyttet under udformningen af Ibsens digterverk «Peer Gynt .
Disse huldreeventyr udkom i 1845 og 1848. I stykker
«Høifjelds-billeder», «En Søndagskveld til sæters» og «Rensdyrjagt ved
Ronderne» fortælles om de tre vilde sæterjenter, som troldene
holdt styr med, videre om Gudbrand Glesne, som red over
Gjendineggen paa ryggen af en rensbuk, videre om Pers møde
med Boigen, ligesom grønklædte jomfruer forekommer.
Det antages, at Per Gynt ikke er en blot og bar sagnfigur :
hans gaard var efter Per Aasmundstad gaarden Nordre Hage i
Sødorp, og der er flere sagn om ham end de, som Asbjørnsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
