Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
381
Det er et sikkert raad, naar hesten standser, at gaa frem
og løfte hulaget ud fra hestehodet og se imellem dette og
hu-laget. Da faar man se, hvad det er, som holder hesten, men
man maa komme hurtig op i kjoreredskabet, for med det samme
farer hesten afsted med en gang.
Svineskrymsla. Et af de spøgelser, som folk ofte har været
ude for, er svineskrymsla. Naar en gaar efter en vei sent om
kvelden eller tidlig om morgenen, er det ofte, han faar høre det.
Det begynder at laate, stundom tæt ved, stundom et stykke fra.
stundom som om det var nede i jorden, stundom som om det
var oveupaa jorden. Først høres det som en hulken og graat,
saa er det, som nogle katter sad og hvæste til hinanden; lyden
bliver nu høiere og høiere; hulkegraaten bliver til barneskrig,
kattehvæsingen til jammer og saare skrig; saa blandes der til
tiere og flere stygge ulyd, skjæreskratt og kjærringtrætte og unge
gaul; men tilslut høres det næsten som et helt kve fuldt af
svin, som hviner og grynter, som de er god til, og det paa
alle maader, fra de mindste grisunger til de største galter med
det groveste maal, gragalten og purken. Det gaar ikke an at
springe fra disse troldskræmsler heller; de folger med sagte og
fort, eftersom en gaar til, langs med veien. Somme har været
rent plagede af dette skræmsel. Men nu er det ikke saa mange,
som hører det, som i gammel tid.
Sjøorme» forekommer i Mjøsen, som omtalt i «Beskrivelsen
af Hedemarkens amt», bind I, pag. Ö75. «Øcouomisk Magazin»,
bind II, omtaler merkværdigheder i Lom præstegjeld, og det
heder her, at det kan udgives for en vidnefast sandhed, at der
gives her i ferske fjeld vande store, monstreuse slanger af seks,
syv og flere alnes længde ag derefter proportionerede tykkelse,
at dømme efter øiesyn af dem, der endnu lever, som seende
vidner.
Troldkjær r in g er og troldkatte. Før var der mange
trold-kjærringer, og det der hvor man mindst kunde vente det;
mangen rig gaardmandskjærring, endog prestefruer, var
trold-kjærriuger, naar det kun kom for dagen.
Troldkatten gik troldkjærriugernes erinder og drog tilhuse
melk og andet fra naboer. Den for rundt i fjøsene og sugede
melken af de bedste melkekjør paa gaardene. Undertiden sugede
katten sig saa fuld, at den ikke orkede at beholde alt, men
maatte give fra sig noget. Det, den da spyede op. saa ud som
smør, og folk kaldte det og troldkatsmør eller troldkatspy. En
kan ofte se den dag idag, og katten lægger det altid fra sig enten
i græsset eller paa gamle tømmerstokker og stubber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
