Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANS AMT.
Troldkatten ser ud som et stort, graat uldtraadnøste, som
triller efter marken. En ung gut havde været i skogen for at
skyde ekorn. Paa Sundbroen kom der trillende et stort, graat
nøste mod ham, og gutten lagde pil paa buen og skjød tvers
igjennem det. Da kom der en kjærring, som om hun skulde
have kommet ned fra luften, styg og sint. Hun lovede ham
alskens ulykke; men tilsidst sagde hun til gutten, at dersom han
tiede stille om dette, saa skulde hun slippe ham alligevel. Gutten
lovede, at det skulde han, og tiede, saa længe trold kjær ri ngen levede,
men da han hørte, hun var gaaet til, tænkte han, at det ikke var
nogen fare, om han fortalte det han vidste. Men saa blev han
syg og sengeliggende, og det endte saa, som troldkjærringen sagde.
Lisbet Nupom var nu vel den værste troldkjærring, som har
levet her i verden. Hun kunde gjöre næsten, hvad hun vilde,
og de sagde, at hun drog til sig kreaturer i løse luften fra andre
bygdelag, did hun boede nordenfor fjeldet. «De va fan’ te
førkje!» sagde valdresen om Lisbet, «ho drog kalvadn i lonse
ve’re, saa de skrangla i bjødlo.;
Troldkatten hendes for verden rundt, og den var jevnlig paa
Bjølstad i Hedalen og drog melk og rømme derfra. En kveld,
hun og ungerne skulde lægge sig, var der en af dem, som hylede
og skreg og var saa vrang, at den ikke vilde lade sig stagge.
«Graat ikje no, haan, imorgo skal du faa kjitilost taa ’n Dromle
Bjølsta!» sagde Lisbet; det var bjeldekoen paa Bjølstad, som hed
saa. Hun brugte det slig, at hun hængte tomme kjedlen paa
skjærdingen om kvelden, naar hun lagde sig, og om morgenen
hang den fuld med fed kjedelost. Men dengang hun lovede
hornene sine ost af Dromle paa Bjølstad, gik det anderledes. Da
hun kom op om morgenen, hang kjedlen fuld af komøg. «Tvi!»
sagde Lisbit, «døm ha’ taat klokare budeie no paa Bjolsta hell
den, dom ha førr, ho ha tikji eit tak i skamm-felle fyst, forr ho
tok i ku-pappin.» Derfor skal altid budeien, naar hun melker,
først tage med klypen nedi skarnfallet, for hun tager i yveret,
for da kan ikke troldkjærringen have gavn af melken. Lisbet
Nupom kunde hænge en melkebotte paa en pæl udenfor
fjos-døren og melke den ko, hun vilde i fjøset, saa skummet stod i
bøtten. Men hun maatte vogte sig for ikke at melke for længe,
for holdt hun paa, til der kom blod i botten, saa laa koen død
i baasen.
Overtro. Meget af det, som ovenfor er berettet om jutuler,
haugafolk o. s. v., er vel nu opfattet mere som eventyr, sagn;
men det, som fortælles, har i sin tid for en stor del været
gjenstand for tro, og kan forsaavidt henregnes til overtro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
