Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING:
389
Svatsum i Vestre Gausdal og døde den 10de mai 1876, 831/! aar
gammel. Om hans mor Mari beretter Skaar, at hun var et godt
menneske, men «noko tufsvori» (tufsen betyder i Gudbrandsdalen
fjantet), og i sine sidste aar havde hun fang (epilepsi). Om hans
bedstefar, Johans, beretter Skaar, at han «saa dei underbuande
paa Mykleby-haustsætri», efterat folk var reist fra sætrene. Det
lyste i vinduerne, og der var fuldt gjæstebud og dans, og de
spilte paa violin. Maaske har slægten efter dette været, hvad
man vil kalde arvelig belastet. Da Knut var 1 2 aar gammel, fik
han fang, det vil sige epilepsi, faldende syge, nedfallssott, og den
sygdom hang ved ham i mange aar, ja endnu i en alder af 81 aar
klagede han over, at han havde en mindelse af fang. Han fik
som gut ofte anfald i skolen og laa paa gulvet og skalv.
Erfaringen har vist, at faldsotten eller epilepsien meget ofte er
forbundet med sansebedrag, hallucinationer, idet en eller flere sanser
lader den syge fornemme ting, som ikke er tilstede, og det kan
være baade synet, hørelsen og følelsen, som saaledes paa grund
af den sygelige tilstand lader den faldsottige fornemme ting, som
ikke er. Derhos er fang og epilepsi ofte forbundet med saakaldte
tvangsforestillinger, idet den syge føler sig tvunget til at foretage
handlinger, som ikke synes at være afhængige af hans egen vilje,
eller han føler sig ude af stand til at foretage visse handlinger.
Naar man gjennemlæser Skaars bog om Visknut, synes den
rimelige forklaring at være den. at her foreligger et tilfælde af
epilepsi forbundet med hallucinationer for ore, øie og følelse og
derhos forbundet med tvangsforestillinger. Da menigmand gjerne
i deslige tilfælde anser den syge som staaende i forbindelse med
overjordiske væsener, engle, Vorherre, Satan, gode eller onde aander,
har der let for at danne sig legender om ham, og er nu
hallucinationerne og tvangsforestillingerne forbundne med religiøse
interesser, saa har den faldsottige betingelser for at blive profet
og helgen.
Visknuts mange epileptiske anfald er omtalt i Skaars bog,
dels under navn af fang, dels under navn af «rid, so han spratt
langt burtpaa marken», «ei rid, so han valt ned paa golve», dels
som «rist og rykkjing».
At han var plaget af hallucinationer, fremgaar tydelig nok
af hans egne beretninger:
Paa Bø i Bødalen «høyrde han englane song, da eit menneskje
slokna», en anden gang fik han høre en himmellyd af harpespil
og violiner og klarinetter og siden et kor af himmelske stemmer
syngende aandelige sange.
Dette kor sang om en tul, som han bar om halsen som middel
mod epilepsi, og sangen lød saa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
