Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
Kyrakampen, og Knut var med i arbeidet; de brændte sig 10—
12 alen ind i fjeldet, og Knut stod med en sølvskilling og viste
veien. De fandt intet, og arbeidet blev opgivet, men atter optaget
i 1853.
Knut sagde efter Skaar, at det bares ham for, at de skulde
100 favne ned fra toppen ; men han sagde og, at det kunde hænde,
det var en prøvelse, som da Satan førte Jesus op paa et høit
bjerg. Troen paa Knut holdt sig dog, og Skaar siger, at det
snarere øgede med underverkerne, end det tog af; thi troen paa
ham var almindelig udbredt.
Theodor Kjerulf har i 1861 omtalt en samtale, han havde
med sin fører i fjeldet om Visknut:
«Men hvordan var det fat med Knut, spurgte jeg, dengang
han fik et halvt snes gaardmænd og husmænd i Gausdal og Fron
til at arbeide efter sølv i Kyrakampen ?
De havde spurgt hos Knut, sagde føreren Ylen, at kua staar
paa Kongsberg, men kalven staar i Kyrakampen.
Ganske rigtigt, svarede jeg. Knut havde sagt dem, at naar
de kom 13 favne ind, saa skulde de træffe en sølvkalv. Og
dermed gav de sig til at arbeide; men de fandt intet.
Ja, men de gav op arbeidet, før de var naaet frem til kalven,
ser du. sagde Ylen.
Der er vel ingen sølvkalv i Kyrakampen tilslut, sagde jeg,
siden de gjorde slut de, som arbeidede der.
Kor kan du lugte, at sølvet ikke er i svarte berget, svarede
Ylen. — Ja men kor kan da Knut lugte, at det er der!’ — Det
er anden sag med Knut, kan du tænke, han ser gjennem berget,
han, var svaret.»
Visknut blev i skrifter i 1853 og 1854 stemplet som en
bedrager, og der klagedes over, at overtroen var stor. Der er efter
det, som er oplyst om Visknut, ingen grund til at antage andet,
end at han selv troede, som han sagde, at han havde faaet en
gave af Gud ligesom profeterne uden at ane, at det, som gik for
hans ører, var et udslag af den sygdom, hvoraf han led.
Men ved siden deraf var han vistnok en begavet mand med
iagttagelsesevne, og det var meget, som ikke bar mærke af, at
han «fekk» det, «so for den skuld kunde det gjerne vera af sit
eige, han tok,» som Skaar udtrykker sig.
Og hvad klagen over folkets overtro angaar, saa er jo den i
dette tilfælde meget mere undskyldelig end troen til de saakaldte
medier, der meddeler intetsigende efterretninger fra den hinsidige
verden, og som kan glæde sig ved troende blandt samfundsklasser,
der har nydt en meget bedre undervisning end den, der meddeles
den almindelige mand paa landsbygden.
Det er selvsagt, at det meste af det, som fortælles af menig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
