Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HK FOL KN IN (i.
391
Kristofer Kolbrennar saa to hvide fugle siddende en paa
hver skulder, og Olav N. saa en straalekrands om Visknuts hoved.
Den maade, hvorpaa flere præster og øvrigheden behandlede
Visknut, bidrog til at skaffe ham sympati. Præsten i Fron vilde
have ham ud af bygden; men da han flk flere anfald, saa han
faldt af slæden, saa blev han bunden fast og kjørt afsted.
Hans Nielsen Hauge og Visknut kom i forbindelse. Visknut
bad Hauge ophøre med at brænde brændevin paa Bredtvet, men
Hauge svarede i 1820: «Du prøver at læge sygdomme, men
fremvis en, som er bleven frisk! Men tvertimod farer du usædelig
afsted med kvinder, idet du tager i deres barm. >
Knut tænkte paa at svare og bad en ven skrive; selv kunde
Visknut efter Skaar hverken skrive eller læse skrift; men saa
«gjekk det for øyro hans, at han maatte ikkje svara.»
Visknut lagde hænderne paa syge, og i 1827 begyndte han
at give lægeraad. Han blev i 1829 dømt for kvaksalveri til
14 dages fængsel paa vand og brød. Det heder i dommen, at
der intet spor var af bedragersk hensigt eller af at hans
foretagende har havt skadelige følger.
Fra den tid, Visknut blev domfældt, fulgte der «undere» af
forskjellig slags i hele hans liv.
Erfaring har vist, at i mange tilfælde kan sterk tro til lægens
eller kvaksalverens forskrifter bedre eller fordrive sygelige
tilstande, især de indbildte sygdomme, der kan være slemme nok,
og det tør sikkerlig antages, at der blandt de mange, som søgte
Visknut, har været syge, som er blevet kureret, skjønt der ingen
kritisk undersøgelse foreligger.
Her maa det erindres, at Visknut efter Skaar hørte to maal
for sine øren, et, som løi, og et, som sagde sandt, men han kunde
ikke skille dem. Deraf fulgte, at adgangen til feiltagelser stod
aaben.
En evne, som særlig tillagdes Visknut, var evnen til at finde
vand. Nu er vand saa almindelig udbredt i vort land, at man
i de fleste tilfælde faar vand i de brønde, som graves nogenlunde
fornuftig, og det er derfor ikke at undres over, at vand blev
fundet i de fleste tilfælde, og fandt de ikke vand eller vand nok,
saa hed det, at der ikke var gravet dybt nok.
Værre gik det, da Visknut angav findesteder for metaller,
der jo forekommer meget sjeldnere end vand. Efterat
nikkelverket i Espedalen var sat igang, begyndte Knut at angive, hvor
der kunde findes sølv. Han «fekk», at der var sølv i Kyrakampen,
en nut paa fjeldet ovenfor Aulestad i Gausdal, og senere sagdes
det ham, at malmgangen i Kyrakampen gik tvers over dalen,
og det var samme aare, som kom op igjen paa Kongsberg.
Folk slog sig sammen i 1850 for at anlægge et sølvverk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
