Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
kvindes stilling i samfundet var ikke uhæderlig Man ser præster
sikre sine raadskvinders fremtid, deres børn ætledes, en præst
holder sin datters gravøl og bryllup, en bemidlet mand frier til
en præstedatter. I udlandet synes dog det norske præsteskab at
have været berygtet for sit levnet, efter en ytring hos en bekjendt
krønikeforfatter Theodorich af Niern († som biskop i Cambray 1417).
Han fortæller, at «biskopens frille ikke tillod sin husbond at
drage i visitats uden at tage hende selv med, dels fordi hun da
kunde leve høit hos præsterne i selskab med disses friller, dels
fordi hun vilde passe paa sin elsker og hindre, at han forelskede
sig i andre. Hvis saa nogen præst tilfældigvis ingen frille havde,
betragtedes dette som stridende mod nedarvet god skik. og han
maatte betale biskopen dobbelt kosthold. Præsternes friller eller
hustruer, fortælles der videre, nod i Norge forrangen for andre
kvinder, endog for ridderfruer».
Ved reformationens indforelse forandredes dette fuldstændig,
idet præsterne kunde gifte sig, men i overgangstiden fortsattes
som før. I justitsraad Hammers optegnelser om præsteskabet i
Gran paa Hadeland findes følgende beretning:
I den sidste Hamarbisp, hr. Magnus Lauritssøns, dage kom
en magister Amund hjem fra Tyskland, hvor han sandsynligvis
havde studeret, og blev sognepræst til Norderhov paa Ringerike.
Han tog en enkes unge datter, Kirstine Olsdatter, til sin
«nøglepige». Da senere mag. Amund forflyttedes til Grans kald, tog
han Kirstine med sig som «raadskvinde» og avlede syv børn med
hende. Men omsider lod han hende dog indgaa ægteskab med
en bonde, Peder Rolfssøn paa Morstad, «med hvilken mand hun
siden levede som en ærlig dannekvinde til sin dødsdag». Paa
Ringerikes thingstue tog lensmanden, Søren Hverven, i aaret 1574
Kirstine Olsdatters skndsmaal af almuen for den tid, hun havde
været nøglepige i Norderhov; «da fremstod tvende gamle
dannemænd, Hans Hverven og Jon Tanberg, og bestode, at forue Kirstine
var en ærlig pige, der mag. Amund tog hende i sin tjeneste».
Aaret efter forespurgte en bonde i Gran, Gudmund Hillen, der
var gift med en datter af mag. Amund og Kirstine, sig til things
om hendes forhold, medens hun havde været raadskvinde i Gran.
«Da svarede menig almue og gav hende et godt vidnesbj’rd, at
al den stund hun var paa Gran, viste hun sig som en from
kvinde baade mod rig og fattig, og aldrig havde hørt nogen tid,
at mag. Amund nænnede at sige eller mene forskrevne Kirstine
noget ondt i nogen maade.» To af sine døtre med Kirstine
«giftede mag. Amund ærlig fra sig, som dannemænd pleie at
gifte sine børn, og gjorde deres brylluper paa Gran. Den ældste
var Magdalene, som han gav Gudmund Hillen til ægtehustru,
overværendes ærlig og velbyrdig mand, Christen Munk. den tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
