Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
411
videre strid om fremgangsmaaden, som blev benyttet ved
planlæggelsen og bortsættelse paa kontrakt, og der mødte
vanskeligheder, da anlæggets kontraktør, S. Sørensen, døde, før arbeidet
var færdigt. Men det lykkedes med stor dygtighed hos
distrikternes repræsentanter og ved imødekommenhed fra statsmagternes
side at faa anlægget fuldført.
Banen er, som nævnt, bredsporet, 1.435 m. sporvidde.
Lændet maa i det hele betegnes som let med god adgang til
bygningsmateriale. Der forekommer kun et par korte tunneler
og en større bro over Dokka med to jernspænd ä 30 m. paa
stenunderbygning. Linjen har i det hele ugunstig vertikaltracé.
Linjens høieste punkt ligger ca. 20 ru. høiere end Rørosbanens
og ca. 190 m. høiere end Gjøviksbanens høieste punkt.
Maksi-mumsstigningen er 22 %o, og der forekommer lange stigninger
paa ca. 20 °/oo i begge retninger. Mindste kurveradius er 180 in.,
der er benyttet i stor udstrækning.
Banen holder sig meget til høiderne og har derfor vakre og
vekslende udsigter, i modsætning til Gjøvikbanen, der i det hele
gaar gjennem skoglandskaber, alene med det vakre skue ved
Bleiken og med et vakkert gløt over Eina. Jotunheimens
sydligste toppe kan sees fra Valdresbanen.
Med den linje, banen har, bliver den noksaa tungdreven.
Det er lange, jevne stigninger.
Paa nordgaaende har den en lang stigning, fra Dokka til
Tonsaasen. Paa sydgaaende er der to stigninger, fra
Strandefjorden i Valdres til Tonsaasen og fra Odnes og op mod Eina.
Som banen ligger, vil den være en bane umiddelbart for
Søndre og Nordre Land og Valdres.
Med Valdresbanen er der tilveiebragt en hurtig og bekvem
rute til et af de vakreste dalstrøg, hvorfra der igjen er den
letteste adgang til Jotunfjeldene. Fra gammel tid har dalføret
været den naturligste og bekvemmeste vei til Vestlandet.
Fra Eina, der ligger i en høide af 401 m. o. h. ved det vakre
vand Eina, stiger Valdresbanen gjennem skoglænde og følger
snart bredden af det maleriske vand Skjelbreia med frodig skog
lige ned til bredden, gaar saa videre gjennem skog til den förste
station Trevatn, 388 m. o. h., ved Trevøtns søndre ende.
Trevøtn breder sin flade langt indover med holmer og vakre
øer. I en stor bue svinger toget omkring vandet til Skrukli,
394 m. o. h., fører saa gjennem skoglænde til det vakreste parti
paa reisen. Terrænet aabner sig pludselig, og toget gaar
fremover paa randen af et mægtigt, bråt stup. Tilvenstre er
Halm-rastskarets dybe, vilde kløft, dybt nede sees Randsfjorden og
langt borte ligger Hallingdals og Valdres fjelde. Toget ruller paa
en stor bro med 13 m.s spændvidde over Faldselven, som fosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
