Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
KKISTIANS AMT.
Kristians amtsformaiulskab tog sig da af sagen, og
repræsentanten Fauchald fremsatte for storthinget i 1839 et forslag om en
bevilgning af 15 000 sjid. til en dampbaad paa Mjøsen, at holde
i fart for statskassens regning mellem Minne og Lillehammer med
mellemsteder. Under storthingets forhandlinger foreslog Fauchald
et laan af statskassen paa 15 000 spd. til et dampskib paa Mjøsen
mod garanti for laanets tilbagebetaling i et passende tidsrum.
Dette forslag blev vedtaget af storthinget 1ste juli 1839.
En kommission, bestaaende af Fauchald, Wiese og sognepræst
Kissen i Øier, blev nedsat af amtsformandskabet med opdrag at
«udarbeide plan, støttet paa behorige beregninger og oplysninger
til at iverksætte en hensigtsmæssig dampskibsfart paa Mjøsen og
at udstede subskriptionsplan til indbydelse af et interessentskab,
for hvis regning det af storthinget bevilgede statslaan kunde
ansøges til optagelse» Om høsten holdt interessentskabet sit
konstituerende møde paa Lillehammer, hvorefter Wiese fik det
hverv at reise over til England for at kjøbe et dampskib.
Skibet blev bygget af jern i Glasgow og lob paa vandet i
august 1840. I et seilskib blev det fragtet til Kristiania, kjørt
til Minne og der klinket sammen af engelske arbeidere og af
arbeidere fra kjedelverkstedet paa Horten. I færdig stand kostede
det 16 000 spd.
Den 6te november 1840 drog det opover til Lillehammer,
hvor det paa en generalforsamling flk navnet «Jernbarden». Det
flk navn efter Erik Ladejarls skib, som var med i Hjørungavaag
og ved Svolder.
Ved dens første tur var befolkningen samlet i mængder nede
ved stranden for at se, om et skib af jern kunde flyde paa
vandet. <Jernbarden» var ikke noget hurtiggaaende dampskib.
Det brugte en hel dag fra Eidsvold til Lillehammer. Der
saluteredes ved alle mulige anledninger.
Dampskibet gik i» passager- og fragtfart, anvendtes til
slæbning af baade og foretog ekstrature med lystreisende. Traflken
var i de første aar noksaa lønnende. Skibet betalte sig saaledes
i løbet af 1 1 aar.
«Jernbarden» besørgede traflken paa Mjøsen først alene,
senere, efter 1848, sammen med andre dampskibe helt til 1875.
I 1847 blev der af et aktieselskab paa Lillehammer anskaffet
en ny dampbaad, «Dronningen», der begyndte sin regelmæssige
fart 17de mai 1848. Det var ogsaa et jernskib og bedre
indrettet for passagerer. Det havde to maskiner paa 60
hestekræfter. «Dronningen» blev væsentlig benyttet som passagerbaad.
Vaaren 1852 blev begge skibe solgt til de engelske
jernbane-kontraktører ved Eidsvoldbanen. Det var denne handel, som snart
gav stødet til oprettelsen af «Oplandske dampskibsselskab».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
