- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
461

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNIKATIONSMIDLER.

4 i 7

Mjøsbaadene havde 1 mast, som støttedes ved to træstager
paa hver side istedetfor vanter, og der var ikke andet taiigverk
paa dem end den jevnligst raadne stump, som ikke kunde
undværes for at faa seilet heist. Dette var et raaseil, hvilket
an-saaes hensigtsmæssigst paa grund af kastevindene under Skreia.

De havde ikke dræg eller ankerkjettinger eller andre
nødvendige sjømandsredskaber. Baadene havde heller ikke
overbygninger.

Nætterne tilbragtes ombord i baaden, som var fæstet til
træerne langs bredden ved reb.

Det var i det hele en vanskelig og tungvindt fart. Ikke
sjelden brugte baadene 6 dage mellem Eidsvold og Lillehammer.
Deres ankomsttider var uberegnelige. Farten med baadene var
ikke helt farefri. Der kan komme haarde og pludselige
kastevinde paa Mjøsen, og særlig om hosten kan der være sterke
storme.

Baadene overlastedes ofte, og det hændte, at der indtraf
ulykker. En baad med 7 mand gik en gang rundt, folkene
omkom, og kun vraggods drev iland. I aarene 1838—39 forliste
7 baadladninger med fragtgods i løbet af 8 maaneder.

Det var en noksaa stor trafik paa Mjøsen i de dage.
Kanal-direktør Schive antog i 1827, at 200—-250 baade gik om
sommeren fra Minnesund til Mjøsens forskjellige egne.

Gudbrandsdalens 8 præstegjeld trængte i de aar efter
erfaringer i Lillehammer aarlig 2400—2 500 tønder salt og 6 000
—10 000—15 000 tønder korn.

Raadtrafik paa Mjøsen vedblev til 1840, da der kom et
dampskib. Det var i lang tid arbeidet for at faa sat et
dampskib igang paa Mjøsen. Man haabede at faa regelmæssigere og
sikrere forbindelse og meget kortere reisetid. Reisen fra Eidsvold
til Lillehammer antoges at kunne udføres paa 12 timer med et
dampskib paa 40 hestekræfter.

Fortjenesten for at have skabt dampskibsfarten paa Mjøsen
tilkommer kjøbmand Ludvig Wiese paa Lillehammer, født i Bergen
1792, død i Kristiania 1853, samt storthingsmand, gaardbruger
Peder Fauchald fra Toten.

Wiese var den første, som optog arbeidet for at skaffe et
dampskib, idet han allerede i 1835 skrev offentlig om nytten og
nødvendigheden af dampskibstrafik paa Mjøsen.

,1 1837 indsendte borgerne paa Lillehammer til storthinget
et andragende om at faa sat et dampskib igang paa Mjøsen.
Der blev andraget om et laan af statskassen stort 10 000 spd.
mod sikkerhed i ansøgernes ubeheftede eiendomme paa
Lillehammer og desuden pant i skibet for 10 000 spd. Storthinget
blev imidlertid pludselig opløst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free