Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
I 1897 gik «Kong Oscar» sammen med Hovedbanens andre
skibe over til et aktieselskab, som igjen solgte «Kong Oscar til
et eget rederi.
Alle disse skibe var hjuldampbaade. De kunde ikke bruges,
naar isen begyndte at lægge sig. Oplandske dampskibsselskab
skaffede sig i 1876 et helt overbygget skib, «Tordenskjold», fra
Trondhjems mekaniske verksted. Det kostede 102 000 kr. Det
havde propel og kunde opretholde ruten lang tid efterat de andre
skibe havde maattet lægge op.
«Færdesmanden» holdt op i 1888, og brugtes i de sidste aar
kun til varefragt og tømmertrækning.
Dampbaadenes færdsel paa Mjosen blev ofte standset af
skodden, der lagde sig tæt som en mur over indsjøen og
bredderne. Førerne var ikke dristige til at styre efter kompas, men
stoppede op, naar der intet var at se. Saa hørtes taagelurens ul,
og skibene laa ganske stille, indtil taagen lettede. Ved juletid,
naar folk reiste til slægtninge og venner, var dampbaaden fuld
af passagerer, og taagen var brysom, særlig naar skibene ikke
var forsynet med tilstrækkelig proviant. Det kunde hænde, at
det tog 3 døgn fra Eidsvoldsbakken til Smørviken paa Toten.
I Løbet af 32 aar befordrede det oplandske selskabs skibe
henved 1 million passagerer eller godt og vel 31 000 pr. aar.
De to hjuldampere var i fart kun i sommerhalvaaret, medens
«Tordenskjold var alene om trafiken i vintertiden.
Det høieste passagerantal, som selskabets skibe i disse 32
aar fragtede et enkelt aar, beløb sig til 44 000. Det var i 1877.
Det laveste antal var 18 000, nemlig i 1857, 1858 og 1873.
«Skibladner» og «Kong Oscar» har hovedsagelig besørget
gjennemgangstrafiken. Forskjellige selskaber har desuden sat i
fart en del mindre dampbaade for lokaltrafiken, som «Industri»,
«Viken», «Letvindt», «Hamar», Skreia», «Gjøvik» og
«Bunde-fjord».
Dampskibet «Industri I», der blev bygget af træ i Gjøvik
1870, var bestemt til fragtfart til stederne mellem Eidsvold og
Lillehammer. Jerndampskibet «Industri II» er sammenklinket i
Gjøvik. Dampskibet «Gjøvik» tilhørte et aktieselskab i Gjøvik.
Dampskibstrafiken paa Mjøsen er aftaget betydelig, efterat jern
banen mellem Hamar og Lillehammer er kommen istand, og end
yderligere efterat Nordbanen mellem Kristiania og Gjøvik blev
færdig.
De byer, som reiste sig ved Mjøsen, blev efterhaanden sædet
for interessent- og aktieselskaber, der anskaffede dampskibe for
lokaltrafiken.
Den dampskibsflaade, som Mjøsen i 1892 havde at opvise,
udgjorde 11 stykker med en bemanding af 70 mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
