Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER. 4 i 7
Senere har dampskibsfarten, der paa grund af is maa
indstilles i de haardeste viutermaaneder, gaaet tilbage, efterat
jernbaneforbindelser med Østerdalen, Gudbrandsdalen, Hadeland
og Land er bleven aabnet. De nye kommunikationer leder bort
det meste af gjennemgangstrafiken, men dampskibsfarten vil altid
bevare sin betydning for den lokale omsætning.
I de senere aar er der paa Mjosen anskaffet en hel del
motorbaade.
Anløbssteder for Mjosdampskibene i Kristians amt er Kap i
Østre Toten, Gjøvik, Redalen i Vardal, Eriksrud og Rot/rud i Biri,
Strandengen, Vingerum i Faaberg, Lillehammer.
Dampskibe paa Randsfjorden. «Halfdan Svarte» var det første
dampskib paa Randsfjorden. Det er bygget deroppe og var færdig
sommeren 1838. Maskinen, som kun var paa 12 lik., fik det fra
Motala. Det var et lidet hjulskib, bestemt til tømmerslæbning.
Fra sommeren 1839 skulde det gaa i rutefart med passagerer,
men ikke ret længe efter blev skibet med adskillige
viderværdigheder overflyttet til Tyrifjorden. Her var der samtidig
med «Halvdan Svarte» paa Randsfjorden sat igang et
søsterskib, «Kong Ring», ogsaa bestemt til tømmerslæbning. Disse
to skibe er de første dampskibe, som er bygget her i landet.
«Kong Ring» tilhørte grev Wedel Jarlsberg, og «Halfdan Svarte»
tilhørte oprindelig W. Jarlsberg og J. F. Thorne m. fl. Intet
af skibene var skikket hverken for tommerslæbning eller
passagerbefordring. Kjøbmand Ludv. Wiese paa Lillehammer, som tog
initiativet til anskaffelse af dampskibe paa Mjøsen, fik i 1841
amtsformandskabet i Kristians amt til at tage sig af sagen om
dampskibsfart paa Randsfjorden. Af statskassen blev der bevilget
et laan paa 15 000 spd. Laanet blev først disponeret i 1847.
Wiese kontraherede skibet i England, og det blev klinket sammen
1847—48 af engelske arbeidere ved Røikenviken. Det tik navn
af «Løven» og var fra sommeren 1848 i fart med passagerer og
gods fra sydenden til Odnes. Det gik ogsaa i tømmerslæbning;
men den hele fart gav intet overskud. I begyndelsen af
18ß0-aarene fik Randsfjorden et skib til, «Olaf Trygvason».
Dette skib besørgede post og passagertrafiken samt ogsaa
varerne indtil 1872, da «Anna Kolbjørnsdatter», som gik paa
Tyrifjorden, blev indkjøbt og udbedret. Den fik paa Randsfjorden
navnet »Harald Haarfager».
.1 1884 blev anskaffet et nyt skib, leveret af Hegholmens
mekaniske verksted. Dette blev kaldt «Oskar II». «Olaf Trygvason»
blev derefter solgt til Kristiania, oppudset. og sat i fart paa Bygdo.
Da Bergensbanen kom, blev alle det Drammen-Randsfjordske
dampskibsselskabs eiendele, saavel skibe som brygger og pakhuse,
30 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
