Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3 KRISTIANS AMT.
solgt til det gamle selskab «Løven». Nu gaar «Harald Haarfager»
i passagerrute, og «Oskar II» trækker tømmer.
Anlobssteder for dampskibe paa Randsfjorden er: Randsfjord
og Roen i Jevnaker herred, Onsaker og Elvetangen i Gran herred,
Haugslandet, Engnes, Røikenvik, Gjerviken og Bjonroen i Brandbu
herred, Solberg, Enger, Klevodden, Ringelien, Holmen, Hov, Engelien,
Fluberg og Odnes i Søndre Land herred.
Efterat dampskibstrafiken paa Mjøsen og Randsfjorden var
kommet igang, begyndte man snart at tænke paa at trafikere
ogsaa andre af amtets indsjøer. Der blev saaledes efter initiativ
fra Lillehammer sat igang dampskibstrafik paa Losna i Øier og
Ringebu. Det var ogsaa her L. Wiese, som var den ledende.
Under 30te mai 1848 skriver «Morgenbladet» om Wieses
anskaffelse af dampskib paa Losna:
«Norges 20 større og mindre dampskibe. Ligesom man nylig
saa i «Morgenbladet», hvilken stor fest der var paa Hadeland, da
dampskibet paa Randsfjorden gik af stabelen, saaledes har man
nu den glædelige efterretning fra den for disse herlige
kommunikationsmidler saa særdeles virksomme kjøbmand L. Wiese, at han
atter nu ved sin nærværelse i England har der bestilt paa en
gang 3 saadanne fartoier, som kommer hid allerede denne sommer,
og hvoraf det ene er bestemt for Øieren, det andet for Losna i
Gudbrandsdalen og det tredie for Norsjø pr. Skien.
Naar til ovennævnte 4 dampskibe lægges de 2 paa Mjøsen,
1 paa Tyrifjorden og «Karl Johan», «Jonas Collett» og «Hardy»
samt de to, der tilhører Treschow i Larvik, og endelig «Bjørgvin»
i Bergen, saa erfares, at Norge faar 13 private samt de statens 5,
tilsammen 18, og 2 krigsdampere under bygning paa Horten,
hvilket ialt udgjør 20 forskjellige dampfartøier.»
Dampskibet paa Losna flk navnet «Dalegud brand». Det var
en ganske eiendommelig baad. Styg var den, og den gik ikke
særlig fort, men var alligevel meget søgt, da øllet ombord var
sterkt og godt. «Dalegudbrand» blev kjøbt af Oplandske
dampskibsselskab, fragtet ned til Mjøsen og sat i fart der.
Vinje skriver i 1859 om dampbaaden «Dalegudbrand»:
«Paa Losna ferer eimbaaten «Dalegudbrand», men som no
skal seljast, af di han ikki svarar reikning, og daa den nye gilde
vegen langs landet vert ferdug, so er baaten heller ikki so
umissande, endaa det er synd at leggja ned ei slik baatferd, som folk
ero komne i vane med og snart maa sakna. Det er ellers ei
stor uhøveleg skreppe af ein baat, og han verdt visst seld for
500 spd., som der er bodit for honom, medan eg synest at hugsa,
at det var 13 elder 14 000, han kostade. Lutlaget
(interessentskapet) hever laant pengar af staten for at halda honom i gang
med tap desse aar; men desse pengar maa vel gjevast etter, daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
