Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
KKISTI ANS AMT.
beboer af gaarden, lensmand Jakob Mustad (f. 1618, d. 1673),
kjobte i Kjøbenhavn, da han var reist ned for at klage til kongen
over sognepræsten Jonas Pedersen Avling, og sagnet fortæller, at
«han bar den med sig under armen den hele vei fra Kjøbenhavn
til Mustad». Denne bibel var vistnok den første i privat mands
eie i Vardal. (P. Blom.)
Den kundskab, som i aarhundredet efter reformationen og
senere forlangtes, var, at de skulde kunne udenad noget af
katekismen, og af Jens Nilssøns (d. 1600) visitatsboger sees, at ved
visitatserne blev de unge og undertiden ogsaa de gamle overhørte
i at fremsige katekismens ord udenad, ligesom de lærte nogle
salmer, som blev sungne i kirken.
Det var klokkerne, som skulde meddele denne undervisning,
og disse var selv uvidende, og mange steder vilde bønderne ikke
holde klokkere.
Klokkerne i Oslo og Hamar stifter havde i 1620 ikke bolig,
hvad de skulde have efter ordinansen, heller ikke havde de løn.
Undervisningen dreves af «bønder, skræddere, skomagere og
andre saadanne ulærde folk, som sig med sit haandverk
livsophold kunne erhverve og ungdommen i nogen maade udi deres
catechesi undervise».
Fra midten af det 17de aarhundrede fremtraadte flere
forfattere i Norge selv, der udgav «forklaringer» over katekismen,
beregnede paa, om ikke at læses af ungdommen, saa dog at læses
for den eller benyttes af dens lærere, saa enkelte af disse lærere
forudsættes at kunne læse. Børnene selv lærte ikke at læse, for
man forsøgte med det i Kristian VI’s tid.
Peder Hersleb, der 1730 blev biskop i Kristiania, angiver som
en af de største aarsager til vankundigheden paa landet, at de
lærte katekismen efter foresigelse uden at kjende en bogstav i
bog. Der gaves tidlig en slags eksamen for ungdommen, inden
den stedtes til altergang, og som bestod deri, at de opramsede
katekismen. «De fleste,» siger biskop Hersleb, «gaa efter alderen,
saa naar et barn er 15—16 aar, da skal det communicere.»
Forordningen om konfirmationen kom i 1736. Biskop Hersleb
indførte konfirmation i Akershus stift allerede i 1734, altsaa to
aar før lovbudet kom. Konfirmationsforordningen af 13de januar
1736 paabyder ikke færdighed i indenadlæsning som betingelse
for konfirmation, men forberedelsen af præsten, som deri
ind-skjærpedes, bidrog til at gjøre indenadlæsning mere og mere
almindelig.
Lovbud om et ordnet skolevæsen paa landet kom ved
forordning af 25de januar 1739 om almnskolerne. Her forlangtes,
at bornene skulde lære at læse indenad, og den fordrede duelighed
til undervisning i læsning som den første fordring til læreren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
