Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
r» 15
Denne forordning forlangte for meget; den mødte modstand hos
bønderne og kunde ikke iverksættes. En ny forordning af 5te
mai 1741 overlod til menighederne selv «at bringe de til
ungdommens oplærelse bekvemmeste midler i forslag». Skoler kom
dog istand og sattes gjennem konfirmationen under kontrol af
præsten. Det varede imidlertid endnu lang tid, for de fleste
folk kunde læse, og først efter skoleloven af 1860 blev det
almindeligt, at folk kunde skrive og læse skrift.
Det hændte af og til, at en og anden boglærd mand, en
forvildet student, fandt ly i en afsides grænd og for sit
underhold meddelte nogen boglig kundskab udover den mundtlig
meddelte tarvelige katekismuslæsning. Man kunde da senere finde
boglærte, ja endog «brevsynte» folk, som forstod ei alene at læse
i bog, men og at skrive.
I syd for Bitihorn ligger meget høit en grænd,
«Løkkegaar-dene», øverft i den østlige Slidredal, hvor denne gaar over i
høifjeldet. Opsidderne har sit udkomme af fædrift, jagt og fiskeri.
Der var før en tarvelig kløvvei. I nærheden ligger en liden dal,
kaldet Kalvedalen, gjennem hvilken elven Raudøla fosser. Til
denne afsides grænd havde for halvandet hundrede aar siden søgt
tilflugt en mand, som først lærte folk der at læse og skrive; han
omtales under navn af «Kalvedalspræsten». En eller anden
forbrydelse havde kostet ham kappe og krave, siges der. Den bedste
af hans lærlinge var Halvard Løkken. Han var bekjendt for sin
styrke, men især var Halvard kjendt for sin skrivekyndighed.
Folk kom langveis fra for at faa ham til at skrive for sig, og
længe opbevaredes sager, skrevne af «Halvard, han, som lærte af
Kalvedalspræsten».
Om skolevæsenet i slutningen af det 18de aarhundrede skriver
amtmand Sommerfelt:
Faste skoler er her ikke, kan heller ikke efter landets
beskaffenhed være, uden forsaavidt klokkerne kunde og burde
holde skole; men i ethvert sogn er omgaaende skoleholdere, som
i et bestemt distrikt holder skole i nogle dage paa hver gaard.
Her gives mange ret vel oplyste bønder, mange, som har megen
lyst til at læse, og for hvilke en bog er en behagelig foræring;
jeg har og fundet Holbergs, Snedorfs og Suhms skrifter hos dem.
Derimod staar det og paa nogle steder helt slet til med
oplysningen. Jeg tror, at den uden vidtløftige anstalter kunde meget
forbedres ved nogle simple midler, saasom at præsterne selv
dannede skoleholdere, inden de indsatte dem i dette embede, at
bekvemme lærebøger for ungdommen blev indrettede, at der
fornemmelig blev drevet paa at læse rent og færdigen i bog, og at
der blev sørget for, at almuen kunde faa baade nyttige og
for-nøielige bøger, dels som gave, dels tilkjøbs for billig betaling.
33 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
