- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
567

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE. 567"

Historie.

For Harald Haarfagre. Folkemængden i amtet paa den
tid, da landets historie begynder, eller før landet samledes til et
rige, har ikke været betydelig. Antages, at hele landets
folkemængde paa Harald Haarfagres tid var 212 000, saa skulde efter
oldfundene, saaledes som under afsnittet om amtets forhistorie
omtalt, antallet i Kristians amt være 11.4 pct. af landets
befolkning eller 24 000 individer eller lidt mere end 1/b af amtets
nuværende befolkning.

En del gaardnavne i Kristians amt minder om de gamle guder
og deres dyrkelse.

Hof brugtes i oldnorsk som navn paa et hedensk tempel,
men har maaske engang ogsaa i Norge havt betydningen gaard,
hus, som i flere beslægtede sprog. Da gaardnavne paa hof er
meget gamle, kan hof i disse tildels have havt betydningen gaard,
hus, og behøver derfor ikke overalt at minde om den hedenske
gudsdyrkelse. Ordet er i navne ofte sammensat med et
gude-navn : Odinshof, ßörshof, Frøyhof Frøyshof, Xj ardar hof, Ullinshof
Vidarshof. Hyppigst forekommer det i ental, i nominativ Hof, og
i dativform Hofi, Hov, Hove. Videre er hof første led i
sammensætningen Hofvin, der bruges mest i den østre del af det
søndenfjeldske, og i et par tilfælde nordenfjelds. Hofvin betyder ofte
land, gaard, som tilhører et tempel. Deraf følger ikke, at der
har staaet et tempel paa gaarden, om end dette meget vel kan
have været tilfældet.

Hov i Faaberg i Lillehammer sogn i Vigrumsbygden har
gammel- form Hof, hedensk tempel.

Nord-Hove i Faaberg sogn har derimod gammelt navn Hofvin.

Andre gaarde i Gudbrandsdalen med gammelt navn Hof er
Hov i Øier, Hove i Søndre Fron, hvilken gaard kan have sit
navn af det i fortællingen om Dale-Gudbrand i Olav den helliges
saga omtalte Torstempel; Hove her i Søndre Fron er nabogaard
til Hundorp; videre er der en gaard Hov i Rustebygden i Sødorp
sogn i Nordre Fron, og en nu forsvunden gaard Hoy i
Breide-bygdeu i Sel herred omtales i Haakon Haakonssøns saga som
å Hofi i Breiöin. Efter sagaen bebyggede kong Haakon denne
gaard som kongsgaard og lod der opfore en gjæstebudshal. Paa
Hove i Skjaak blev der i kristelig tid bygget en kirke, og
saadanne opførtes flere steder, hvor der i hedensk tid stod et hov.
I Toten fogderi er der gaarden Hov i Biri herred, Hov i
Snerting-dalen, hvor der efter sagnet skal have staaet en kirke, og Hof i
Hof sogn i Østre Toten herred, hvilken gaard er præstegaarden,
hvor kirken staar. 1 Hadelaud og Land fogderi ligger Hov i Gran

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free