Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608
KKISTI ANS AMT.
vist sig opsætsige, flokket sig sammen for med magt at trodse
hertugens befalinger; men de er blevne ydmygede; til straf
har der været paalagt dem indtil videre hvert aar at udrede
en overordentlig skat, der for Ringerike bestemtes til 4 ertoger
for hver fuld bonde og 2 for hver envirke, for Hadeland til
5 ertoger for hver fuld bonde og 3 for hver envirke. Maaske
skyldtes reisningen de sterke udredsler i anledning af krig med
Danmark.
I de følgende aarhundreder er der faa historiske
efterretninger fra Kristians amt. Der kjendes saavidt navnene paa en
del sysselmænd.
Ridderen hr. Sigurd Erlandssøn og hans hustru fru Gudrun
Ivarsdatter til Sundbu i Vaage eiede foruden ættegaarden Sundbu
ogsaa eiendom rue paa Romerike, Hedemarken, Hadeland og Agder
med tilhørende herligheder; han eiede fiskevandet Heimdalsvatn
og et laksefiske paa Agder. Heimdalsvatn var i sin tid skjænket
den daværende eier Ivar Gjæsling den gamle og hans
efterkommere; de følgende konger havde bekræftet denne gave, og til
yderligere sikkerhed havde i aaret 1280 Sigurd Eldjarn, som da
eiede godset og formodentlig var farfader til hr. Sigurd
Erlends-son, ladet alle disse gavebreve oplæse paa halve-thinget for Nordre
Gudbrandsdalen. Hr. Sigurd Erlandssøn døde lidt for 1353, og
hans hovedarving var broderen Gunnar Erlendssøn, gift med hustru
Jardthrud Paalsdatter.
Som sysselmand i Søndre Gudbrandsdalen (søudenfor Rosten:
nævnes ved 1320 en Erik Topp, der synes at have hort hjemme
i Viken; siden var Guthorm Eriksson sysselmand fra 1330 til efter
1344, formodentlig lige indtil han blev afløst af hirdlagmanden
Thrond Krakessøn, der nævnes som sysselmand først i aaret
1317. Guthorm har formodentlig opgivet sysselen paa grund af
alderdomssvaghed, da han i 1348 gjorde sit testamente og
sandsynligvis kort efter døde. I Nordre Gudbrandsdalen nævnes ved
1333 en Hafthor Thoressøn, der uden tvil var i slægt med Hafthor
Jonssøn, men uden at man kan paavise frændskabet eller
overhovedet ved mere om ham.
I 1344 bereiste Guthorm Eriksson, der nys havde været
sysselmand i Søndre Gudbrandsdalen, tilligemed Thrond
Krakessøn paa kong Magnus Erikssons befaling hele Oslo fehirdsle for,
som det udtrykelig hed, at undersøge og efterspore alt, som
der berørte hans interesser, siden han blev konge; saaledes
undersøgte de ogsaa paa Loms herredsthing Garmoættens adkomst til
Tessevatn, som kong Olav den hellige i sin tid skulde have
skjænket Thorgeir gamle; de stadfæstede dennes efterkommers ret
dertil i kongens navn efter den dem givne fuldmagt.
I Nordre Valdres syssel, som ogsaa indbefattede Hallingdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
