Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 609
kjendes navnene paa nogle sysselmænd; mellem 1325 og 1333
hed sysselmanden Halldor Eivindssøn, men hans lensmand Viking
optræder paa hans vegne, saa han har sjelden været deroppe
selv; efter ham fulgte Harald Gudmundssøn i 1336 og 1337, og i
1343 Harald Nikolassøn.
Under den store mandedod 1349 lader det til, at de indre
egne mellem Bergen og Trondhjem, som Sogn, Valdres,
Gudbrandsdalen m. in., smittedes tidligere end de sydligere og
østligere egne; thi af breve saavel fra Valdres som fra Lom i
Gudbrandsdalen sees det, at sygdommen der mest rasede om hosten
1349, som derfor ogsaa i de egne sidenefter benævnes
«mann-dauda-høsten»; i Telemarken og paa Vestfold derimod var det
især om vinteren, at den største dødelighed herskede, hvorfor
ogsaa denne vinter der kaldtes «manndauda-vinteren».
Formodentlig har smitten næsten samtidig arbeidet sig op fra
Bergen over Voss og Sogn til Valdres, og fra Trondhjem sydover
gjennem Orkedalen til Gudbrandsdalen, idet vel ogsaa de mellem
liggende kystlandskaber hjemsøgtes.
At de ødelæggelser, som denne landfarsot anrettede, var
overvættes store, er neppe tvilsomt; erindringen om den er
opbevaret i mange bygder, og til denne tid knytter sig sagn om
hele kirkesogn, som er uddøde i fjeldegnene, om gaarde og
kirker, som senere er opdagede i egne, hvor der var blevet tæt skog,
medens der før var bygd.
At de fleste af disse sagn, eller maaske alle, er senere
opdigtelse, derom kan der ikke være nogen tvil; men at
dødeligheden har været overordentlig stor, er sikkert nok; men
de tal, som angives, er vistnok overdrevne. Sysselmanden i
Valdres hr. Ulv Saxesøn døde sandsynligvis under den store
mandedød.
Som sysselmand paa Toten nævnes i 1358 og 1361 Ingjald
Guthormssøn, der boede paa gaarden O; han var gift med Cecilia,
en naturlig datter af hr. Sigurd Hafthorssøn.
I 1368, dagen før St. Lucii dag, holdt kong Haakon
Magnussøn retterthing i Vang kirke. Dagen før dette thing havde
kongen været paa Rogne i Østre Slidre og der afsagt dom mellem
Paul Nordre Rogne og Halstein Søndre Rogne om grændse og
dele. Kongen reiste ved denne leilighed en mærkesten paa en
liden ø i sjøen Øiangen og lagde sine «kongelige insignier» under
stenen. Denne sten staar den dag idag og gjælder som
grændse-sten. Stenen staar i en stor stenrøs, idet alle de, der var
nærværende ved dommens afsigelse, lagde sin sten i røsen omkring
den store sten.
Der er et brev af 16de mai 1371 fra Haakon Magnussøn til
bønderne paa Romerike, Ringerike, Hadeland og Oslo fehirdsle,
39 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
