Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
KKISTI ANS AMT.
til almuen: «Kom med mig; jeg skal holde med eder paa
kongens regne!» Han forlod derpaa thingstuen med alle dem, som
havde agtet sig frem for at klage paa fogderne.
Nu var der ingen tilbage, som havde havt noget med
supplikationerne at gjøre. To af lagrettemændene af Lesje, som
var tilstede, Knud Hielle og Arne Klef, lod det ord falde, «at
dersom de skulde bekomme Jakob Madssøn til foged, som enkelte
forlangte, da vilde der blive mandemord og opror mellem almuen
indbyrdes her i bygden».
9de november holdtes thinget paa Moen thingstue i Vaage
præstegjeld. Her fremmødte hyldningsmændene for at forsvare
sine klagemaal over fogderne.
En af hyldningsmændene var den fra eventyret om jutulen
kjendte Johannes Blesum. Ogsaa her blev der trætte og alarm,
og rettens formand, Laurits Christenssøn, fik denne gang ikke tid
til at erklære retten lovlig hævet; med bøgerne og brevene i
hænderne maatte han og hans kollega, sorenskriveren fra Toten,
tilligemed fogden Jens Madssøn’ smutte ud af bagdøren.
Tre dage efter samledes retten paa Moen thingstue i Lom
gjeld. Hyldningsmændene sagde under thingalmuens høilydte
bifaldsraab, at der var ingen grund til at fravige klagerne over
fogden; thi der i gjeldet havde man for længe siden været kjed
af dette «svogerskabs» prellerier og udsugeiser. Et indlæg fra
Jens Madssøn nedlagde paastand om at maatte blive frikjendt
for «de opsætsige, sammenrottede og urolige menneskers løse og
ubeviste anklage». Almuen begyndte at knurre. Magister Ivers
svoger, Christofer Thordssøu af Fron, drog sin sabel, trængte
frem gjennem sværmen, hoppede op paa thingbordet og ruskede
Jens Madssøu i armen.
Der var intet andet for Laurits Christenssøn og skriveren at
gjøre end at slaa bøgerne sammen og stikke dokumenterne til
sig, saa godt de kunde, hvorpaa de «med frygt og rædsel» romte
ud af thingstuen. Jens Madssøn havde tidligere taget flugten,
da bøndernes kjeppe begyndte at bevæge sig i retning af hans
hoved.
Nu stod der kun et præstegjeld i dalen tilbage, hvor retten
skulde holdes. Det var Fron gjeld, magister Ivers eget sognekald.
To lagrettemænd, der var venner af magister Adolphus, drog
fra bygd til bygd i den nedre del af dalen for at stevne
lensmanden, hj’ldningsmændene tilligemed 12 lagrettemænd til at
afgive møde paa bistad den 16de november og angive alt, hvad
de havde lidt og udstaaet i forrige tider, kongen til gavn og bedste
og den betrængte til hjælp og opreisning. Der havde og
indfundet sig i gjeldet døler fra de øvrige bygder, væbnede med
okser. Omflakkende soldater og landsknegte, der siden krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
