Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 639
tilrette i Kjøbenhavn og kalder sig selv en indgroet kjobenhavner.
Hos samtiden fik Storm et godt navn som dansk digter, og som
belønning for et digt, han skrev om indfødsretten, fik han af
kongen 200 rigsdaler aarlig. Mest bekjendt i Norge blev hans
sang «Hr. Sinklar drog over salten Hav» ; men det meste af hans
forfatterskab fik ikke noget langt liv.
Storm var i Kjøbenhavn bestyrer og lærer ved skolen
tilhørende «Selskabet for Efterslægten; han blev theaterdirektør,
men døde kort efter i 1794.
I 1775 bereiste Schøning Gudbrandsdalen, hvor han grundig
undersøgte alle bygder.
Fra reisen gjennem Gudbrandsdalen meddeler forfatteren
leilighedsvis en del sagnmæssige træk fra svundne tiders liv,
saaledes om dyrefangsten, som her foregik paa fjeldet. Om Lesje
verks drift og eiere; om præsterne og kirkens udstyr giver han
ligeledes en del oplysninger, der tildels falder sammen med, hvad
der i Hiorthøys beskrivelse over Gudbrandsdalen er anført.
Agerbruget i Vaage præstegjeld belyses ved tabeller over udsæd og
høst for en række af aar. Om klædedragten her heder det:
«Bønderne i Vaage gjæld bruger sko, som vel er af læder, men
rundt omkring under saalerne beslagne med store jernsøm. De
begynder nu at forandre deres forrige dragt og at stadse med
fremmed tøi, hvilket er skadeligt i mange henseender, og især
hjemmevirkede tøiers forarbeidning og afsættelse til hinder.»
Under opholdet paa Lom fik Schøning anledning til at gjennemgaa
en hel del pergamentbreve, præstegjeldet vedkommende, og gjøre
sig bekjendt med lomværingeus agervanding. Hvor han gjæster
de steder, hvortil der knytter sig historiske minder, gjør han
disse til gjenstand for sin omtale.
Oprettelsen af bygdemagasiner var bragt i forslag af Schøning
1761; først i 1778 blev det første bygdemagasin stiftet i landet,
nemlig Frons.
Den store flom, «Ofsen», som i 1789 foraarsagede saa
forfærdelige ødelæggelser i Gudbrandsdalen, er tidligere omtalt (bind 1
pag. 279).
I Kristians amt havde Hans Nielsen Hauge ikke faa tilhængere,
saaledes i Faaberg, og flere i Gausdal.
Hauge var i 1800 i Øier, og især i Tretten havde han mange
tilhængere, saa præsten skrev, at den halve bygd var af Hauges
ivrigste tilhængere. I Ringebu og Fron var der enkelte haugianere,
men mange i Vaage og i Lom. I Biri, Toten og Jevnaker var
der enkelte haugianere. Hauge besøgte ogsaa Valdres, hvor eu
del sluttede sig til ham, særlig i Søndre Aurdal. Der har været
ikke faa dygtige folk blandt Hauges venner eller læserne, som
de kaldtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
