Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
KKISTI ANS AMT.
Aaret 1812 kaldes grønaaret, og var et fælt uaar.
Vaaren var kold og fugtig. Der indtraf saa en tid godt veir.
saa man gjorde sig haab om en god bost; men saa kom
nattekulden tidlig i september maaned. Paa frosten fulgte raakoldt
veir, saa man maatte skjære kornet grønt og umodent. Medens
det endnu stod paa stør, kom sneen.
Kornpriserne steg jevnt og raskt, medens pengesedlernes
værdi faldt, og den sorteste nød truede ikke blot de fattige
klasser, men ogsaa dem, som havde fast aflønning.
I 1812 var for Akershus stift af stiftamtmand og biskop
sat kapiteltakst saaledes: 1 skippund (159 kg.) rugmel 140 rdr.,
1 skpd. bygmel eller malt 125 rdr., en tønde byg 46 rdr., en
tønde rug, hvede eller erter 70 rdr.
Krigsaarene 1807—14 indvirkede paa grund af amtets
beliggenhed mindre skadelig end i de østlige og sydlige grændseamter;
men selvfølgelig maatte amtets indvaanere bære sin del af
landets byrder.
Fra 1814. Paa sin reise til Trondhjem i 1814 kom prins
Kristian Fredrik over Toten op gjennem Gudbrandsdalen.
Den 31te januar reiste priusen, ledsaget af oberstløitnant
Haffner, sekretær von Holten, løitnant Schwartz og grev Vargas
Bedemar, fra Eidsvold i frost og under sterkt snefald langs
Mjøsens vestre bred over Toten.
Amtmand O. H. Sommerfelt mødte prinsen paa grændsen af
Kristians amt ved Garsjøen i Hurdalen.
I sin dagbog skriver prinsen 1ste februar 1814, at reisen
gjennem Toten, Vardal og Biri var meget interessant; han modtog
overalt beviser paa folkets kjærlighed og tillid.
Han besaa glasverket i Biri. Ved ankomsten til
Lillehammer var der marked, og man modtog ham med en sang.
Prinsen havde overnattet paa Toten præstegaard og kjørte
derfra til Øier præstegaard, hvor han kom om aftenen.
Overalt tog han i øiesyn de tropper, som kantonnerede i
disse egne.
Da prinsen naaede Kringen, var det mørkt. Men da han
ønskede at se Sinclairstøtten, blev der skaffet fakler tilveie.
«Som han hviler sig i den dybe sne,» fortæller Wergeland i
sin Konstitutionshistorie, «humper en gammel, heksrunken
kjærring (det er intet eventyr vi fortæller) frem med en blærelygte,
raabende: «lad mig faa se prinsen, lad mig faa se prinsen !>■
«Naa, mor, se du!» siger denne leende. «Saa du er Kristian
Fredrik,» bliver Kjærringen ved, idet hun holder sin lanterne tæt
til hans ansigt, og mønstrer det nøie. «Vakkert kjød og blod;
men for vek ser du ud til at blive Norges frelsermand.»
Macbeths hekser var ikke ominøsere,» lægger Wergeland til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
