Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦5
KRISTIANS AMT.
Hamar kaldtes Hamarkaupangr eller Biskupshamarr, og som
gaard har den i senere tid været kaldt Storhammer.
Vingnes, navnet paa den paa vestsiden af Mjøsen liggende
del af Lilleliammer by, har gammel form Vine/arnes, hvor förste
led er elvenavnet Ving, genitiv Vingar. Ving var maaske
oprindelig navn paa den lille elv, som falder i Mjøsen noget sydligere,
ved Øire.
Byens grændser. Staten havde den 6te marts 1826 trnffet
overenskomst med grundeierne, — Sorgendal, Lillehammer, Vingnes,
Sutestad, Breiset, Bue, Holme og Lysgaard m. fl. —, hvorefter disse
forbandt sig til at afstaa byggetomter med aarlig leie af 3 tdr. byg
pr. maal beregnet i penge efter kapitelstaksten.
Lov af 7de august 1827 bestemte et «kjøbstadsanlæg» «paa
de dele af Lille-Hammer, Vingnes og flere gaardes grund i
Faa-berg præstegjeld i Gudbrandsdalen, hvilke af øvrigheden nærmere
paavises», og ved resolution af 7de juli 1828 bestemtes
grændserne. Disse gamle grændser var omtrent:
Fra Aarettaelvens munding til 90 alen østenfor gaarden
Nyhus, derfra til pladsen Hansestuen, i nærheden af sygehuset,
derfra til et kvernbrug i Mesna, ca. 375 alen ovenfor broen,
derfra 185 alen nordlig for pladsen Løkken, saa vest til Skurva
elvs udløb, videre om Vingnes tilbage til Aaretta.
Resolutiouen indeholdt derhos regler for bygningsvæsenet
samt for udmaaling af byggetomter med videre, blandt andet
gaaende ud paa, at man om tomter havde at henvende sig til
fogden i Toten, som sammen med landkonduktorer havde at
foretage udmaaling og kartlægning, der alt indførtes i protokol.
Fogden udfærdigede ogsaa grundseddel og gav grundeier og
rekvirent gjenpart af denne og af kartet. Videre bestemtes, at
rekvirenten var pligtig til at indhegne tomten inden 1 aar og inden
3 aars forlob at have opført vaaningshus derpaa, saafremt han
ikke vilde taale, at tomten udvises til bebyggelse for nogen andre.
Loven af 1827, dens § 4 siger: «I henseende til valgret,
værnepligt, beskatning, geistlige anliggender og jurisdiktion, skulde
ovennævnte steds indvaanere indtil videre betragtes som
indvaanere af landdistriktet.»
Der kom en ny lov angaaende kjøbstaden Lillehammer af
8de september 1842, efter hvilken alt samlag med
nabokommunen blev ophævet, og byen blev en selvstændig kommune.
Lov af 1827 blev samtidig ophævet.
Da byens udstrækning stod i misforhold til dens bebyggelse,
blev i loven bestemt, at grændserne skulde nærmere bestemmes
ved en aastedsforretning. Denne aastedsforretning blev afholdt
i november 1842 og approberet ved resolution af 5te april 1843.
Grændserne blev bestemt saaledes: Fra Sutestadbækkens udlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
