Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
5
følgende linjen mellem Sutestad, Lillehammer og Sorgendal til
pladsen Erlandsstuen, derfra til pladsen Hansestuen, videre til
kvernebrug ved Mesna ca. .375 alen ovenfor broen, videre til et
punkt nedenfor pladsen Løkken, saa til et punkt ved Laagen elv
og derfra over Vingnes tilbage til Sutestadbækken.
Lovens § 5 bestemmer, at den, som vil bygge inden
kjøb-staden og ikke med grundeierne er bleven forenet om overtagelse
af fornøden byggetomt, har at erlægge saadan betaling enten
engang for alle eller aarlig for den tomt, han af øvrigheden
lader sig udvise, som efter den med grundeierne afsluttede
overenskomst skal erlægges for de tomter, regjeringen lader
udtage. Efter dette er der altsaa adgang til ved øvrigheden at lade
sig tomt udvise. 1 50-aarene foretoges en række
ndmaalsforret-ninger, og øvrighedens udmaalsbreve lyder paa: «i henhold til lov
af 8de september 1842 og kongelig resolution af 7de juli 1828.
Lillehammer gaard solgtes til kommunen for 9 210 spd. i
1850.
Lillehammer gaard omfattede grund fra Mesna elv til
Sute-stads grændse eller med andre ord mesteparten af den søndre del
af byen og nede ved Mjøsen, dertil endel skog.
Den største del af dette areal var dengang ubebygget.
Bebyggelsen grupperede sig væsentlig om Mesna elv og sydover til
parken. Flere store løkker af dette areal solgtes. «Kjøberne er
forpligtet til, saafremt grunden ligger inden kjobstaden
Lillehammers grændser og efter kjøbstadens plan er bestemt til bebyggelse,
at afstaa byggetomt paa samme efter en pris af 100 spd. pr.
maal, dog med undtagelse af tomterne paa begge sider af
Stor-gaden mellem Wieses og Dahlbergs samt Loranges og Selmers
gaard, hvorfor maksimum bestemmes til 150 spd. pr. maal.»
Gaarden Sorgendal, nord for bryggen ud mod Laagen, eier en
væsentlig del af den grund, hvorpaa byen Lillehammer er bygget.
Grændserne for Lillehammer by, som de var bestemte ved
kongelig resolution af 5te april 1843, var ikke rette linjer, men
grændsen mellem de tilstødende gaarde skulde danne grændsen
mellem Liliehammer by og landdistriktet. Gjærderne mellem
gaardene var uregelmæssige og skjellet mellem dem tildels tvilsomt,
saa grændsen mellem by og land blev uregelmæssig og tildels
omtvistet, især imod syd.
Ved lov af 6te juli 1905 blev byens grændser udvidede og
byens areal som følge heraf forøget. De nye grændser er bestemte
ved rette linjer.
Lillehammers nuværende grændser, som de er bestemte ved
lov af 6te juli 1905 om udvidelse af Lillehammers grændser, er
fra 1ste juli 1906 mod Faaberg paa østsiden af Laagen disse:
Fra det punkt, hvor byens tidligere sydgrændse berører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
