Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
11
og fik kjøbstadsprivilegier, eller oin der var noget andet sted mere
bekvemt til anlæg af en by paa Oplandene.
I Budstikken» for 1812 henledede biskop F.J. Bech
opmærksomheden paa strøgene om Storhammer og Lillehammer. Meget,
udtaler han, anbefaler Storhammer til Oplandenes kjøbstad,
saaledes det rige opland, den vakre beliggenhed, den rummelige
byggeplads og den lette adkomst fra sjøen. For Lillehammer
spaar han i udnyttelsen af Mesnafosserne en rigdomskilde.
Kort efter tog forhandlingerne om et byanlæg paa Oplandene
sin begyndelse. 23de oktober 1812 kom amtmand Ole Hannibal
Sommerfelt med en forestilling om oprettelsen af markeder i amtet
og omtalte ønskeligheden af et byanlæg ved Mjøsen. Ved
kongeligt reskript af 30te juni 1813 blev der nedsat en kommission,
som i overensstemmelse med det indgivne forslag skulde
fremlægge plan til en kjøbstad paa et iiassende sted ved Mjøsen i
Kristians amt. Kommissionen, der varede fra 27de august 1814
til 9de juni 1815, paapegte tre steder, der egnede sig for anlægget
af en kjøbstad, Laagens udlob ved Lillehammer, Hunnselvens
udløb i Gjøvikbugteu i Vardal og Lenas udløb i Dyrebugten
i Balke anneks paa Toten.
Kommissionen bestod af foged Lyng og sorenskriverne
Møi-nichen og Weidemann.
Da det var paalagt at udse et sted for anlæg af en kjøbstad
i Kristians amt, mente kommissionen, at de ikke kunde tænke
paa Hamar bys gamle tomter, da disse laa i Hedemarkeus amt.
Man fandt, at byen burde anlægges ved udløbet af et vasdrag;
der blev tale om de tre nævnte steder: Laagens udlob ved
Lillehammer, Hunnselvens udlob i Gjøvikbugten og Lenas udløb i
Dyrebugten i Balke anneks paa Toten; men Lillehammer antoges
at have overveiende fortrin for de andre steder, nemlig en herlig
beliggenhed i midten af Oplandene og god leilighed til
fordelagtigt terræn for den vordende by paa begge sider af Laagen, en
god og rummelig havn paa vestsiden ved Vingnes for saa store
skibe, som farten paa Mjøsen gjør nødvendige; den gjennem byen
løbende Mesna gav en bekvem leilighed til anlæg af mollebrug
og fabriker og kunde ligesom de andre elve paa begge sider af
Laagen tilfore kjøbstaden brænde og bygningstømmer; det lied,
at der var luultommeligt forraad af ler til tegl- og mursten;
Gudbrandsdalens kvægavl og Hedemarkens agerdyrkning kunde
foiisyne byen med levnetsmidler, og der faldt herligt fiskeri af
ørret og lakesill i mundingen af Laagen.
De foreslog, at kjøbstaden skulde hede Laagenstad, en af dem
foreslog Gudbrandsstad og en anden Mjøsstad. Den skulde anlægges
ved Lillehammer og Vingnes paa begge sider af Laagens udløb i
Mjøsen. Byen skulde i 20 aar faa fritagelse for alle skatter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
