Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦5
KRISTIANS AMT.
tyngder, Lillehammer kirke kunde for det förste benyttes af bj’eus
indvaanere. L’den kanal fra havet til Mjøsen, mente de, kunde
kun lidet haab næres om kjøbstadens opkomst. Da Mesna kunde
give anledning til fabrikdrift, mente de, at folk burde opmuntres
til anlæg af fabriker. Der burde intet lang være. Byen skulde
for det første staa under Søndre Gudbrandsdalens jurisdiktion.
Kraft omtaler Lillehammer i 1822; den havde i skyld 1 skpd.
o5/« lpd. og 2 opsiddere; den ene halvdel kaldtes Sorgendal.
Pater M. Heil havde bestemt gaardens beliggenhed til 61° 8’ 29"
polhøide. Faa gaarden udsaaedes 18 tdr. korn og foddes 6 heste,
3<> fækreaturer og 20 faar; den laa paa en stor slette ved Laagens
udløb, paa østsiden, havde omtrent 10 pladse og et betydeligt
vandfald i Mesna med sag og kvern. Paa gaardens grund stod
Lillehammer annekskirke. Her og paa den paa vestre side af elven
eller vandet, liggende gaard Vingnes holdtes ifølge reskr. af 30te
juni 1813 og resi. af 29de april 1817 et aarligt marked i oktober
og januar.
Først for storthinget i 1824 fremkom der kongelig
proposition om anlæg af en kjøbstad paa Oplandene. Forslaget gik ud
paa, at gaarden Storhammer, hvor den gamle kjøbstad Hamar
har ligget, fortrinligen burde vælges.
I 1813 var amtmanden i Hedemarkens amt, Bendeke, paalagt
at. udrede de grunde, som talte for, at en kjøbstad anlagdes paa
Hedemarken. Men der blev intet udrettet for sagen. Derimod
kom professor Gr. F. Lundh i 1823 med forslag til anlæg af en
landstad ved Mjøsens bredder paa Hedemarken, og dette blev
sammen med en kongelig proposition forelagt storthinget i 1824.
Begge forslag anbefalede anlæg af en ny by paa gaarden
Storhammers grund, og Lundh foreslog tillige, at den skulde kaldes
Carls-hammer.
Storthingskomitéen udtalte, at hvis der havde været tale om
at anlægge to byer ved Mjøsen, en i Vang og en i Faaberg, vilde
den have indstillet til vedtagelse et i denne retning gaaende
forslag. Den indstillede paa, at en kjøbstad burde anlægges ved
Mjøsen; det skulde overlades til kongen at fastsætte, hvor byen
skulde ligge, efterat der var foretaget undersøgelser med hensyn
til Lillehammer. Indstillingen forkastedes af odelstinget, som
vedtog at bevirke nedsættelsen af en kongelig kommission, som
skulde anstille undersøgelser og afgive betænkning. En saadan
kommission blev nedsat 17de juni 1825, bestaaende af grev
Herman Wedel Jarlsberg, sorenskriver Weidemann, Toten, amtmand
Heidemann, Hedemarken, professor G. F. Lundh og grosserer Jørgen
Young, Kristiania. Denne foretog omfattende undersøgelser og
omtalte 11 steder som mulige for anlæg af en by:
Eidsvolds-bakken, Minne, Korsødegaardsbugten, Aakersviken, Storhammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
