Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦5
KRISTIANS AMT.
smaat i begyndelsen. Indbyggerne var i den ældste tid væsentlig
indflyttede fra andre egne af landet.
Et stort fremskridt var anskaffelse af dampskib paa Mjøsen,
og fortjenesten herfor tilskrives kjøbmand paa Lillehammer Ludvig
Wiese.
Ludvig Wiese, søn af kjøbmand Georg Wiese og hustru Susanne
Angell, blev født i Bergen 1792. I 1807, 15 aar gammel, blev
han udkommanderet som maanedsløitnant. I krigen blev han tagen
tilfange, men rømte fra Malmø til Fredriksvern i aaben baad.
Han var 1837—41 udgiver af «Oplandstidende», den første avis
i Lillehammer og hele Mjøsoplandene.
Allerede i 1835 ansaaes statsunderstøttet dampskibsfart paa
Mjøsen som en væsentlig betingelse for stedets opkomst.
I 1840 kom dampskibsfarten istand paa Mjøsen med
dampskibet «Jernbarden».
Veiene omkring Lillehammer var utrygge. Om to tyve i
Mesnalien fortælles det, at de havde sit tilhold i en hule. I
taagede og morke aftener stjal de fleskeskinker og andet fra
mesnadølerne, naar disse paa veien til byen kom et stykke fra
kløvhestene. Tyveriet varede i mange aar; en dag fandt en
veifarende liget af en af tyvene henlagt paa alfarveien. Den døde skulde
komme i kristen jord, var kameratens mening med at henlægge
liget i veien. Den tilbagelevende overgav sig snart efter til
øvrigheden.
Utrygheden i og omkring Lillehammer skrev sig for en del fra
byens kjobmandsstand, som tildels bestod af eventyrere. Et i
sin tid meget omtalt postrøveri og mord blev i sin tid begaaet
af kjøbmand M. Petersen i Lillehammer. l/i mils vei fra byen
traf han «postbonden» og flk efter anmodning sidde paa med ham.
Efter en venskabelig samtale gav pludselig Petersen postforeren
et slag, efterfulgt af 12 andre dødelige slag. Trods de 13 slag
blev manden funden i live, siddende paa veikanten. Han vilde
intet meddele; han udtalte: «Det er skam.» Senere kunde han
ikke længer tale og døde.
Ved højesteretsdom af 14de april 1831 blev Petersen dømt
til «at have sit liv forbrudt samt hans legeme derefter at
henlægges paa steile og hjul». Paa grund af de hyppige postmord
fandt hoiesteret, at han ikke burde benaades.
Hans legeme henlagdes paa steile og hjul, men blev snart
begravet, saavel af hensyn til hans eget ønske som «af
sundhedshensyn overfor de omboende bønder».
Præsten W. .4. Wexels, der forberedte ham til døden, skrev
en liden bog, «Mine forhandlinger med postrøveren og morderen
M. Petersen , hvilken bog udkom i 3 oplag.
Det heder i femaarsberetningen i 1846, at den her drevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
