Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
15
byhandel er af meget liden betydning, og heller ikke kastede
stedets hovednæring, bondehandelen, meget af sig, «i betragtning
af, at de handlende paa én nær tager deres varer paa kredit i
Kristiania mod høie priser og 6 pct. renter, hvorved fordelen maa
blive ubetydelig i det hele for Lillehammers handelsmænd».
Kjøb-stadens haandverksdrift havde været noget tiltagende, «idet
professionister af uæsten alle slags har nedsat sig her; dog er
deres næring endnu af ringe beskaffenhed». Naar der spurgtes
om aarsagen til, at stedets vækst foregik saa langsomt, svartes der
baade privat og i de officielle indberetninger med de samme ord:
Det er dampskibstrafiken, som trækker alt forretningsliv henimod
de større forhold, særlig til hovedstaden. Som andre hindringer
for stedets opkomst anføres senere de uforholdsmæssig høie afgifter,
som indbyggerne havde at svare til grundeierne for sine
byggetomter, og de trykkende kommunehyrder og skatter.
Dampskibene paa Mjøsen bidrog dog til, at handelen tog
sig op, idet Lillehammer i nogen grad blev formidler for
Gudbrandsdalens afkastning og behov. Byens vækst blev efterhaanden større,
især fra 1850-aarene, da og omegnens egne folk flyttede ind og
fortrængte de fremmede indvandrede, hvorved ogsaa et. bedre forhold
mellem byen og dens opland kom istand. I tidligere tider havde
nemlig forholdet været alt andet end godt og har maaske bidraget
sin del til byens ringe vækst.
Om Lillehammer skriver Vinje i 1859:
«Daa Litle-Hamar vardt by, so tretti aar sidan, vardt det
spaatt, at han kom til at verda ein stor by med tidi; byen er
no alt ein mann af vokster, men stor kann han heller aldri verda,
for «der er inkje at liva av», som folk so raakande segja. Sjøen
maa til; Mjøsen er ikki nok for desse tvo Hamrarne, den store
og vesle. Og trelast er der heller ikki, og bergverk likeso litit,
so det maatte vera fabrik, som skulde gjera desse byarne store.
Men til fabrikdrift ero dei ogso for langt ifraa sjøen, endaa
Litle-Hamar hever ei aa, som renner midt igjenom seg. Der er ogso
fabrik og mylnur; men dei vil altid verda i det smaae, for daa
veler heller ein mann at driva fabrik ned med sjøen, og der er
æar nok. Desse Mjøsbyarne ero berre landkræmarar, og om
Mjøs-landet vardt so uppdyrkat, som eg fyrr sagde, so maa folket føra
si vare til hovudstaden og like fullt fara dit. Det kaupar vel
kaffepund og kjolety og slikt nokot paa Hamrarne, men naar det
skal’ vera nokot, som er, so fara folk til hovudstaden; ja det er
so, at smør og kjøt skal vera likso dyrt deruppe som i Kristiania,
so urimelegt dette enn kann synast, for folk vilja til byen likevel,
so taka dei med seg det, dei hava, for det gjeng for det sama,
og daa tena dei sjølve skillingen, som kaupmannen der uppe kunde
hava. Naar der no kjem nokot af banken derupp og eit laane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
