Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
17
varer med hest nordover dalen til Lesje og Skjaak, en vei paa
180—190 km. Trods de lange afstande med de daarlige
kommunikationer var færdselen stor. Med jernbanen er der blevet storre
konkurrance, men Lillehammers kjobmænd har søgt at knytte sit
opland i dalen til sig. Lillehammer vil ogsaa kunne have et stort
opland udover Biri paa vestsiden af Mjøsen. Der er endnu ingen
bro over Mjøsen her, og bygningen af en saadan bliver et stort
foretagende. Som tilknytningsmiddel for dette opland maa derfor
dampskibsfarten tjene^
Byen har dog ikke magtet helt at knytte dolerne til sig, idet
hovedstaden fremdeles omsætter den største del af deres varer.
Efter jernbanens anlæg blev byen transitplads for alle slags
varer fra Kristiania.
Undergrund. Det faste fjeld i Lillehammer er dels sparagmit,
dels skifer.
De løse afleiringer i Lillehammer er dels ler med blokke, dels
i de nedre strøg aur med ikke ringe mægtighed.
Kirke. Kjøbstaden Lillehammer var tidligere, tilligemed det
omliggende landdistrikt, anneks under Faaberg præstegjeld. Ved
kgl. resi. af 29de december 1902 blev byen et eget præstegjeld,
medens Lillehammer landdistrikt overgik til et anneks, Mesna
anneks, under det gjenværende Faaberg præstegjeld.
Lillehammer nuværende kirke er opfort i henhold til kgl.
resi. af 19de april 1875 efter nogle af arkitekt Thrap Meyer
ud-arbeidede tegninger. Den er en langkirke af teglsten med et
massivt taarn over hovedindgangen og har 700 siddepladse. Den
blev indviet den 14de juni 1882. Kirken kostede ialt omtrent
72 000 kr., som udrededes af Lillehammer kommune, mod at
Faaberg kommune skjød til 8 000 kr. i kontanter og overdrog byen
den gamle kirke. Ved byens oprettelse til eget præstegjeld
blev Lillehammer landdistrikts (Mesna sogns) andel i
Lillehammer kirke indløst modet beløb af 20 000 kr.
Den forrige kirke var opfort i 1733 og var en korskirke af
tømmer. Den oplystes i 1875 at være et uanseeligt gudshus,
som i ingen henseende svarede til tidens fordringer. Byens
indvaanere var anvist plads paa to gallerier, som afgav et meget
indskrænket rum, og dette vakte megen misnøie i byen. Kirken
reves’i 1881. Dens altertavle er nu i et lidet kapel, der tilhører
de Sandvigske samlinger.
«Litlæ Hamars sokn» nævnes i 1359.
Lillehammer kirke tilligemed Faaberg kirke blev ved
konge-skjøde af 9de august 1723 solgt til 5 mænd af præstegjeldet for
2 — Kristians amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
