Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
KRISTIANS AMT.
Skogene er i forhold til herredets areal af ringe udstrækning,
naaleskogen bestaar af furu; væksterligheden er i det hele middels.
Furuskogen udgjør 2/s, birkeskogen x/s af arealet.
Skogen vokser i det hele sent i Lesje; men naar den har
vokset sig tæt og lun, saa trives den. Bliver den da tyndet
passelig ud, gror den ikke saa galt.
Skogen har tidligere været sterkt medtaget ved kulbrænding
til Lesjeverket.
Det meste fjeld i Lesje naar op over furugrændsen.
De bedste furuskoge ligger i Lordalens ålmenning, der forsyner
den nordlige del af Lesje herred med skogprodukter, Jora
ålmenning forsyner den sydlige del.
I herredet er disse statsalmenninger og statsskoge:
Lordalens ålmenning er skogfast i 17 km. længde opover
Lordalen samt ca. 3 kin. bred i den nederste del med jevnt
aftagende bredde. Hovedbestanden er dels furu, dels birk. Der
er 2 764 ha. furuskog og 1000 ha. birkeskog.
Dalsidens ålmenning ligger paa Lesjedalens nordostlige side;
det er en sæterdal, der i omtrent 17 km. længde er jevnt bevokset
med birkeskog, i sin nederste del tillige med spredt, ikke
vækster-lig furuskog. Der er 377 ha. furuskog og 4 600 ha. birkeskog.
Som statsskog er kjøbt Mosendteigen med 30 ha. furuskog og
0.8 ha. birkeskog.
Den deles af hovedveien til Romsdalen i en øvre del, som
har god jordbund og vækst og en jevnt udvokset bestand af
frodig og væksteriig ungskog, og en nedre del, der for største
parten bestaar af en flad, tør sandmo med tætsluttet, men
sent-voksende bestand.
Skogeierne i Lesje har maattet sælge sit tømmer for
freru-flodning nedover Gudbrandsdalen. Paa grund af den lange og
tildels vanskelige flødning har der gjerne været betalt langt mindre
for tommeret fra Lesje end fra bygder længere nede i dalen.
Særlig har dette været tilfælde med smaatømmeret, der omtrent
har været usalgbart, fordi smaalast af furu har let for at synke
under saa lang flødning.
Naar bjrgden faar jernbane, og der oprettes sagbrug til
forædling af trævirket, kan sleepers, planker, bord, stav m. v.
sælges til Vestlandet, som vil blive det naturlige afsætningssted
for trævirket herfra.
Skogen er tilstrækkelig for herredets behov.
Som brændsel bruges ved.
Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brænde paa forbrugsstedet
inden bygden var: Birk 11 kr., furu 9 kr. og or 7 kr.
Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 40 kr. for
9 alen 9 toms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
