Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LESJE HERRED. 89
r
Myrer. Der er flere myrer, saaledes langs Asbjørnaaen paa
Raanaaskollens vestside, myrer paa Lesjeskogsvatn s sydbred, øst for
Kvitings/lø og syd for Nonshø, myren fra Aursjø til Gautsjø og ved
dennes vestbred, samt myrerne i Dalsiden.
Disse myrer er betydelige, og der er mange mindre myrer
spredt paa fjeldene i Lesje herred.
Der er lidet dyrkbar myr og lidet torvmyrer. De
betydeligste ligger i sæterdalen Dalsiden. De bruges noget.
Ved jordbrugstællingen i 1907 angaves 335 maal myr, hvoraf
50 maal er skikket til brændtorv og 21 ti maal er skikket til
torvstrø.
Jagt. De vilde dyr, som findes i herredet, er bjørn, meget
sjelden, ulv, ræv, gaupe, jerv, maar, hvidræv, ren, oter, hare; elg
er begyndt at komme.
Der fanges mange ryper og skydes en del ren.
Om jagten i midten af det attende aarhundrede skriver
Hans Holmboe:
Mosefjeldene er en dyrehave, hvor millioner af rensdyr og
ryper opholder sig.
Paa de nordre og østre fjelde saaes større rensdyr end i de
vestlige og søndre mod Bergenhus len.
Fedtet hos renen kan blive fire finger bredt paa bukkene og
de dyr, som ikke har taget kalv. Fedtet kalder bønderne for
skjeldre.
Svaner kunde undertiden indfinde sig og ligge længe om
vinteren.
Elgsdyr, heder det, er nu sjeldne mod i forrige tider. Her
har været en stor mængde, hvilket kan sees af de utallige
elg-grave, som findes i alle skoge; de er nu færre, fordi skogene er
udhugne, dels ødelagt af ildebrand.
Bergverksdrift. Lesje jernverk begyndte sin drift i
1659; det havde sin hovedgrube, Fjeldgruben, ’/* mil nordvest
for Lesjeverks hytte, hvilken laa ved Lesjeskogsvatns ende.
Der angives flere navne paa gruber; saaledes Fjeldgruben,
Skinnar gruben, Langstudulgruben, Vengsgruben.
Bergarten ved Fjeldgruben er hornblendegneis, og ertsen er
magnetjernsten med granat, som især skal have forekommet i
midten af ertsleiet. Gruben skal være inddrevet omtrent 70 m.
fra dagen, og leiet skal her have været over 2 m. mægtigt. I
kort afstand i øst fra denne grube er et skjærp paa samme
erts-leie. Gruben skal have været temmelig besværet af vandtilgang.
Malmen bares i trauge ud i dagen, og det meste uholdige berg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
