Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ESJE HERRED.
91
ertsgang paa Lesjeskogen og fri ret til alle de skoge, fossefald,
hytte- og smedepladser, som udkrævedes til verkets drift.
Tiden for muthingsbrevets gyldighed blev overskreden, uden
at bergverksdrift begyndte paa Lesjeskogen.
I 1658 kom fogden i Gudbrandsdalen Jørgen Philipssøn til
Lesje og fik vide om ertsforekomsten paa gaarden Bjolveruds
grund; Christopher Flagestad havde, som nævnt, overdraget
Adolphus finderetten til denne, og muthingsbrev var udstedt til
Adolphus.
Fogden lod opsidderne blotte malmen paa flere steder til
tegn paa, at han først havde drevet ved verket.
Medens Jørgen Philipssøn deltog i beleiringen af Trondhjem
i 1658, begyndte magister Adolphus at drive paa
ertsfore-komsterne.
Arbeidet i Bjølverud grube fortsattes af magister Adolphus
indtil den Iste august 1659; i dette tidsrum siges udvundet
2000 tønder malm til smeltning. Imidlertid havde Jørgen
Philipssøn tilveiebragt vidnesbyrd om, at magister Adolphus aldrig
havde været paa aastedet, for verket var kommet i gang.
Sognepresten mistede sin ret i processen med fogden Jørgen
Philipssøn, som eiede meget gods der i egnen. Verket blev saa optaget
1659 af Joachim Irgens i Amsterdam og nævnte Jørgen Philipssøn,
som siden blev assistentsraad og lagmand i Oplandene;
privilegier for dem udstedtes den 19de november 1660 under Fredrik III,
og privilegierne stadfæstedes 16de april 1673 af Kristian V.
Efter disse privilegier skulde jernverket paa Lesjeskogen
have til circumference dalen i Lesje sogn, saa langt den strækker
sig, 8 mil i længden fra Lesje præstegaard ned mod Romsdalen.
For sine fortjenester i den sidste svenske krig skulde Irgens og
Philipssøn have told- og tiendefrihed i sin levetid; alle elve og
vande inden circumferencen skulde være til verkets tjeneste eller
tilhøre det, og ingen undtagen verkets eiere havde tilladelse til
at hugge tømmer eller bygge sage.
Verkets betjente, arbeidere og brugsbønder skulde være fri
for udskrivning, skydsfærd, skat, indkvartering, og betjentene
skulde kun staa under bergretten, og deres boder tilfalde verkets
fattige. Participanterne skulde have en kongens plads nær
gruberne, kaldet Doset (Døesæt), af skyld l/i hud. Endel sætre
skulde ogsaa indrømmes dem, og vedkommende flytte sine
kreaturer til andre sætre. Participanterne skulde selv dirigere
verket; alle materialia og victualia til verkets fornødenhed,
silke-varer alene undtagne, skulde være fri for told. Participanterne
havde frihed til selv at vælge sig en præst, om verket kom i
den stand, at det kunne lønne en. Schøning bemærker, at man
af disse privilegier ser, hvilke store fordele man i hin tid tilstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
