Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
KRISTIANS AMT.
sat igjen i gruben. 6 mand, som var grubens hele belæg, vandt
en tønde malm daglig i fem arbeidsdage om ugen. Arbeidet
er standset omkring 1812. To andre gruber, i dalen Vs mil fra
Lesjeverket, er drevet paa et andet ertsleie, men blev tidlig
forladte, fordi malmen var mindre god end Fjeldgrubens og gav
rødskjørt jern, fordi den formodentlig holdt svovlkis.
Malmforekomsten her har visselig været meget uregelmæssig;
thi verkets eier, Hans Holmboe, skriver i 1755:
Gruberne er meget foranderlige i henseende til malmgangene;
thi gangene gaar mod alle regler. Dette verk har havt de største
fataliteter. Naar saadan en gang er bleven borte, har verket
maattet indstille 2—3 aar, som om der aldrig liar været haab om
at faa nogen mere malm; men saa har det af en slump truffet
lykkelig til igjen, og der har været fundet en gang, som har
givet overflødig for 4—5 aar; saa har den samme ulykke været
igjen, hvorfor dette verk fra dets begyndelse har sluppet at give
tiende.
Der var ikke mere end to gruber og 4 å 5 smaa brud. De
ligger tæt sammen, meu alligevel var der forskjel paa hver grubes
malm.
Malmen i Lesje var kjendt af Christopher Flagestad, som var
søn af præsten Jens den yngre i Lesje. For mord blev han
dømt til døden i 1654, men blev skoggangsmand i 9 aar.
Christopher Flagestad kjendte forekomsten af jernerts paa
Lesjeskogen, paa gaardene Einstads og Bjølveruds grund og gjorde
paastand paa at være den første finder; men en gammel
pligts-foged paa Sel kobberverk havde allerede længe, for Christopher
blev fredløs, undersøgt malmen, saa den var kjendt tidligere.
Den lærde provst, magister Iver Pederssøn Adolphus,
sogneprest til Fron og Sødorp, fik muthingsbrev paa fundene, men
om eiendomsretten reiste der sig langvarige stridigheder.
Magister Adolphus var født i Bergen 1602, havde studeret
ved fremmede universiteter og blev i 1647 personelkapellan hos
sognepresten til Fron, hr. Thor Lauritssøn, og ved dennes død
valgte menigheden ham til hans eftermand.
Adolphus fik sig af Christopher Flagestad overdraget retten
til ertsfundene i Lesje, vist i det haab, at Adolphus skulde kunne
udvirke, at Christopher Flagestad skulde faa frihed til at vende
tilbage til bygden.
Malmen under foden af Lihøvde har paa sine steder været
sterkt isprængt med kobberkis. Maaske har dette ogsaa været
tilfældet med de prøver, der blev forevist for
oberberghaupt-manden. Thi under 28de juli 1656 meddelte oberbergmesteren
Johannes Barth magister Adolphus forlening paa at optage en kobber-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
