Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ESJE HERRED.
93
hjem. Til kobberverkerne leveredes undertiden af dette jern,
thi det var særlig godt til kjeder, beslag etc.
Malmen, heder det, kunde ikke bruges til støbegods eller
rettere: Ingen havde kunnet finde paa nogen maade til at bruge
disse malme til støbegods, skjont derpaa var anvendt store penge
til forsøg af de förste eiere.
Verket havde i Schønings tid 1775 en masovn, en
stangjernsmedje med hærder, en smedje, hvori fabrikeredes allehaande
ting af jernarbeide, saasom borjern, hvoraf nu gjordes leverance
især til Røros kobberverk, fyrfade, fiskestene, plogjern, ristiler,
drægge eller smaa ankere, søm eller spiger m. m. Tilforn har
en stangjernovn eller en smedje ogsaa staaet 11/a mil nordenfor
verket, ved den nordlige ende af vandet.
Hiorthøy ytrer, at verket var ikke fordelagtigt paa grund af
mangel paa malm, men holdtes vedlige af den daværende eier,
Paal Irgens, ved hjælp af hans gode indsigt og erfarenhed i
bergvæsenet, som og ved lians handel i Romsdalen, hvor han
afsatte sit jern mod fiskevarer og korn, som igjen afsattes i
Gudbrandsdalen. Naar denne mand falder fra, vil dette verk
uden tvil blive ødelagt, om ikke fordelagtigere gruber opdages,
ytrer Hiorthøy.
Verket led ei alene af mangel paa malm, men ofte og af mangel
paa kul. Paal Irgens overtog verket i 1757. Han drev det
1 en række af aar, men selv i dets bedste tid steg ikke
produktionen over 100 skippund, 16 ton, stangjern aarlig; støbegods
leveredes ikke.
Sommerfelt skriver omkring 1790, at verket da tilvirkede
lidet og dyrt stangjern, som afsattes til Foldalen, Romsdalen og
til bygdens indbyggere.
Ved Lesje verk er endnu ruiner af en ovn; hovedbygningen
staar endnu og har paa sine tre smedejerns tagfiøie aarstallet
1734. Storstuens vægge er betrukket med et malet tapet med
forskjellige billeder. Det skal være hidført af en verkseier fra
Holland. Det er godt vedligeholdt.
Man vandt i den senere tid med 6 grubearbeidere omtrent
250 tdr. malm aarlig, som blev smeltet i 6 uger eller høist
2 maaneder.
Omkring 1812 var verket nedlagt, og bonden Thore Molmen
kjøbte verket af oberstløitnant Haffner.
> Omkring 1815 boede 157 mennesker omkring verket, som
ved den tid var nedlagt.
Kromjernsten har været udvundet paa forskjellige steder i
Lesje herred. Kromgruberne i Lesje hed Halvforhøi grube, Severine
grube, Aurtand grube, Olstad grube, Skamsdals grube, og
kromjern-stenen optræder her overalt i serpentin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
