Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
KHISTIANS AMT.
Halvforhøi grube ligger i sydvest for Nysæter i sydsydøst
for toppen af Storhorungeri. Bergarten her er ikke ren serpentin,
men der er sølvhvide talkblade, straalsten og bitterspat med
kromjernsten, alt indvokset i grøn serpentin af en lysere farve.
Mægtigheden af den hele serpentinmasse er her neppe mere end
10 meter.
I serpentinen ved Halvforhøi ligger kromjernstenen i
uregelmæssige masser. I vestsydvest, længere op paa den nordre side
af Lille-Horungen, er der serpentin, der fører smaa mængder af
kromjernsten.
Ved Severine kromskjærp ved Fillingvatn forer serpentinen
straalsten, talk, bitterspat og lidt kromjernsten.
Aurtand grube, ogsaa kaldet Kodhaug grube, sandsynligvis
den samme, som paa de geologiske karter er opført under navn
Sjang grube, er drevet paa en øst til vest gaaende streng af
kromjernsten, der har staaet lodret, med omtrent 8 meters
udstrækning i felt. Malmen er gjennemsat af gange af bitterspat.
Serpentinen er noget renere end i de andre skjærp, dog er
talkblade indsprængt. Paa flere steder i nærheden af disse
leiesteder findes en bergart, bestaaende af hvid sæbeagtig talk, hvori
ligger paa kryds og tvers langstrakte, ofte nævestore stykker,
bestaaende af serpentin og olivinsten.
Ølstadgruberne er flere, og de er drevne paa et lidet drag af
kromjernstenstrenge, der gaar mod nordnordøst med fald mod
vestnordvest. Serpentinen er lys gronliggraa, fuld af smaa
indsprængte kromjernstenstykker. Mægtighed og udstrækning i felt
er ikke stor ved nogen af kromjerngruberne i Lesjefjeldene. Ved
Aurtand grube og ved Ølstad gruber optræder serpentinen som
en mægtig gang.
Skamsdalgruben ligger ved foden af Drugshø ved den bielv
til Jora, der kommer fra Langvøtn. Serpentinen optræder her i
kvartsringe glimmerskifere og glimmerrige kvartsskifere.
Kromjernstenen her danner lindseformige masser.
Malmen skal paa et enkelt sted her have naaet en
mægtighed paa en mands høide. I felt er gruben forfulgt omtrent
10 meter og ligesaa langt i fald. Gruben ligger fladt. Et lidet
skjærp og nogle smaa klatter af kromjernsten findes i
nærheden.
Kromgruberne i Lesjefjeldene blev drevet omkring 1850,
nogle aar før og efter dette aar. Den bedste malm var i
Skamsdalgruben. Det største antal arbeidere var 20—30 mand.
Vandet var plagsomt og driften primitiv, idet vandet østes ud i
bøtter.
Fra gruberne kjørtes malmen paa vinterføre til et pukverk,
som laa lidt nedenfor Fillingsæter ved Fillingaaen. Malmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
