Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ESJE HERRED.
95
pukkedes om sommeren og blev saa om vinteren kjørt i lukkede
kasser til Veblungsnes.
Veien gik efter Jora elv til fjeldovergangen mellem Joras
dalføre og hoveddalen. Der kjørte de over og kom ned ved
Holaaker. Saa fulgte de hovedveien til Veblungsnes. Læssene
var paa 3 kasser, og hver kasse veiede 1 skippund eller 160 kg.
Det tog to dage at kjøre til Veblungsnes og to dage at kjøre
tilbage.
Den almindelige betaling for arbeiderne med
kromjernsteu-gruberne var omkring 1850 1 ort eller 80 øre.
Der er klæberstensbrud paa Lesjeskogen og Dalsiden.
Fra 1758 omtaler H. Pram, at paa Dalsiden findes flere
steder ganske god klæbersten, dels grovere, dels finere, nogle
med, men den største del uden nyrer, af lysere og af mørkere
farve. I disse bjerge har i ældgamle tider en hel del været
hugget til gryder, ligstene etc. Men i umindelige tider har der
intet været arbeidet.
I Lesje herred er nær Tand sæter taget stelstene til Lesje
jernverk, og stedet kaldes derfor Stelstenberget.
Hiorthøy omtaler amiantsten eller berglim; helt hvidt og
modent, 1/s mil fra Lesje jernverk, i et berg, kaldet
Stillesten-berget; den er traadrig og bøielig, og den kan med stor fordel
bruges til lysevæge i lamper, eftersom den aldrig fortæres af
ilden, men brænder, saalænge oljen er tilstrækkelig.
Schøning omtaler, at sand, tjenlig til glasur, findes tæt
ved Lesje præstegaard; den blev med fordel brugt af klokker
Viborg ved den af ham anlagte fajancefabrik, men som var
nedlagt. Tjenligt ler fandtes i mængde V« mil nordenfor
præste-gaarden, ligesom der ogsaa var mergel paa adskillige steder.
Mange steder i Lesje tog man brynestene, som anvendtes af
indbyggerne; men de var for størstedelen meget haarde.
Ved Lora er en sag og mølle. «Loro knæn» nævnes
allerede i 1326, og der har saaledes her været et gammelt møllebrug
ved Lora, som falder i Laagen ved øvre ende af Lesjevatn.
Jora mølle og sagbrug ligger paa grændsen af Dovre herred.
Der er en del mindre sagbrug og møller i Lesje, som
Traasaa-dals sagbrug og høvleri, Løftingsmo møllebrug, Løftingsmo sagbrug.
Motterud sagbrug, Siljehaugen vadmelsstampe, Siljehaugen møllebrug,
Bjorlien sagbrug, Bjorlien vadmelsstampe, Einbu sagbrug, Gravset
sagbrug,< Grøna mølle, Hammerens mølle, Kvitlens mølle, Liesjcverks mølle,
Lesjeverks sagbrug, Mølmen sagbrug, Stuefiaaten og Nystuens sagbrug,
Sørsletten sagbrug.
I 1910 drev 10 personer landhandel efter bevilgning
eller handelsbrev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
