- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
163

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LOM HERRED.

163

Gamle gaa rd navne i Lom herred:

Byre er sandsynligvis Byri, et intetkjønsord, afledet af björr,
strimmel, snip, helst en trekantet eller kileformet.

Ulen kommer af urö, ur.

Garmostræet. Sidste led er trpö, træe, optraakket plads.

Frisvold. Det nuværende Frisvold skreves i middelalderen
Fridikson. Hvad dette -son eller -on er, vides ikke. Iste led i dette
navn kunde da skrive sig fra en tidligere eier af navn Friörekr.
Efterledet er mulig sterkt afkortet; man kunde tænke paa det
oftere som gaardnavn forekommende Sogn, paa stammen sån,
som haves i flere stedsnavne, paa auön og mulig paa flere andre
oprindelser.

Odde kommer af oddi, landtunge.

Ekle. Gaardnavnet Ekle findes flere steder, og efter de
anførte ældre former maa navnet paa de andre steder være oldnorsk
eikliÖ, et ord, der betyder et sted, hvor en mand har sin
elve-baad (eikja) liggende. Dette kan passe paa de gaarde, der ligger
ved større elve. Her er denne forklaring maaske mindre rimelig,
fordi elven er saa liden. Man kunde tæuke paa det oldnorske
ekla, mangel.

Brimi, søndre og nordre. Det gamle navn er mulig Brymin,
hvori 1ste led bliver brum, løvknopper paa træer; i senere tid
ogsaa brugt om løvkviste, som afhugges til brug som kvægfoder.
Den sidste betydning passer bedst til et stedsnavn, og den er
vistnok gammel.

Flaateigen kommer vel af oldnorsk fld, afsats, liden flade i
en fjeldside.

Eistensteigen kommer af mandsnavnet Øistein (Øysfeinn).

Laingen kan være Lçöueng, eng med hølade, af laöa.

Lyvgve, søndre og nordre, gammelt navn Lyngvin, sammensat
af vækstnavnet lyng, lyng, og vin.

Hieim er formodentlig Hiöeimr, sammensat af lilö, dyrehi, og
heimr. Dette maa være en gammel gaard, som senere er gaaet
ind under Lyngve.

Grønen. Navnet antages at tilhøre den lille elv, som i
nærheden falder i Ottavatn.

Løften er Løypt, dannet af laupa, løbe; her, og oftere i
steds-navne, vel at tage i betydningen: løbebane, glidebane (f. eks. for
tømmer).

*Nyrnes er mulig sammensat med nyra, nyre, og sigtende til
nesets form.

Rostad, gammelt navn Rolfsstaöir, af mandsnavnet Rolv (Rolfr,
ældre Hrolfr).

Skaansar. Sidste led er arfr, arvet eiendom. Første led bliver
ganske usikkert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free