Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
187
Myrer. I Vaage herred er der ikke faa myrer, enkelte
ufarbare.
Større myrer er der syd for Tessevatn, paa Veofjeld, syd for
Øvre Sjodalsvatn og Leirungsmyrerne.
Brændtorv lindes, men den bruges ikke.
Jagten er ikke uvigtig som biindtægt.
I herredet er bjørn, som ikke er sjelden i sæterdalene. Vildren
holder til i fjeldene. Der er meget elg i ålmenningen. Gaupe
er sjelden, og jerv er sjelden at se, oter ikke sjelden. Ræv og
fjeldræv er almindelige, skogmaar temmelig almindelig, røskat
meget almindelig. Derhos forekommer hare, ekorn, lemæn og
markmus. Vond er ikke sjelden, ogsaa seet i Randsverk. Af
fugle er der rype, tiur, aarfugl, jerpe, rugde og ænder.
Gjenstand for jagt er vildren, elg, oter, ræv, maar, røskat,
hare og de nævnte fugle.
At jagten i Heimdals/j eldene i gamle dage har havt ganske
anden betydning end nu for tiden, og at antallet af rensdyr har
været mangedobbelt større end nu, synes klart efter Schøning, som
i sin beskrivelse af Nordre Gudbrandsdalen fra 1775 fortæller,
at Heimdelen udmærker sig ved de fedeste græsgange i fjeldene
og den bedste jagt efter rensdyr.
Om høsten, siger han, naar brunstens tid begynder, samler
rensdyrene sig her i store flokke, bestaaende af 2, 3 til 4 000 i
hver flok, af hvilke en skytter paa en dag kan skyde 20 stykker
og flere.
I ældre tid var der meget tale om sølvfund i Tolstadaasen
i Vaage.
Hiorthøy omtaler, at paa Tolstad Andes en sølvholdig erts,
som har været prøvet ved Kongsberg solvverk ; men den var ikke
fundet af den gehalt, at den er blevet anseet drivværdig, saa den
kunde betale omkostningerne.
Baade Vargas Bedemar og bergmester H. C. Strøm har
undersøgt sagen uden resultat. Maaske er det spor af blyglands og
blende, som har givet anledning til rygtet.
Bergmester H. C. Strøm har i aarene 1816 og 1817 anstillet
skjærpningsforsøg der. Saa meget er vist, skriver Kraft, at nogle
herfra erholdte stuffer er ved pukning befundne at være
sølvholdige.
Tolstad klæberstensbrud. De østligste klæberstenbrud paa gaarden
Tolstads grund ligger hele 6 km. østsydøst fra gaardens huse,
sydøst for Hauktjern og er vistnok fortsættelsen af Aasaarens
brud, fra hvilke d.e neppe er 1 km. borte. Bruddene her er
gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
