Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
KRISTIANS AMT.
I hoiden over gaarden Tolstad, ikke fuldt 1 km. fra samme,
702 m. o. h., optræder klæberstenen med stor mægtighed, op til
15 m. i et brud. Klæberstenen her er tildels af meget god
beskaffenhed og udnyttes nu og da. En forekomst Vs km. længer
mod vestnordvest ligger paa gaarden Baarstads grund,
nedenunder pladsen Svastuen, i en høide af 687 m. o. h. Bruddene
her er gamle, og her er endnu en gammel grube tilgjængelig,
idet den gode klæbersten er fulgt med trange underjordiske
drifter.
Tolstadaasens klæberstensbrud producerede i 1910 80 m 3
klæbersten til en værdi af 80 kr. pr. ru.3
Schøning omtaler, at paa Tolstadaasen brødes klæbersten, som
var meget god, og især meget fast og varig til at udholde ild; der
brugtes derfor meget til gryder og til kakkelovne, som udarbeidedes
tildels af en hel sten. Ovnene var derfor ganske hele, kun at
der var dør paa dem og et hul for ovnsroret. Man huggede af
denne sten hele plader til skorstene, saa store at hver side af
skorstenen bestod kun af en plade eller sten.
Viste klæberstensbrud ligger paa gaarden Viste, ca. 1/s km.
ovenfor gaarden. Her er klæberstenen udvundet ved
underjordisk drift, som er ca. 25 m. lang og 8 m. bred og over 2 m.
høi. Klæberstenen her er ren, lys og vakker, blød og fin at
bearbeide, men ikke godt tjenlig til ovne. Mægtigheden er mere
end 8 m.
Klæberstenen herfra har været mest anvendt til gravstøtter,
saaledes paa Vaage kirkegaard.
Klæberstenen fra Viste er særlig skikket til ornamenter, da
den er fri for haarde mineraler.
De her i Nordre Fron, Sel og Vaage optrædende
klæberstens-forekomster ligger paa et belte fra Haugsæter til Viste i Vaage.
Forekomsternes strøg er ogsaa som regel vestnordvestlig og
nordvestlig, faldet nordøstlig, ved Haugsæter sydsydvestlig.
Schøning omtaler klæbersten ovenfor gaarden Sunde, af hvilken
gaard en del tilhørte præstebolet.
Fra Skjesvold i Vaage kommer tagskifer, hvilken er brudt i
et leiested nedenfor gaarden Skjesvold ved Filina. Skiferen er
tvk og tildels skjæv og staar tilbage for skiferen i Sel; den ligger
ubeleilig til.
Paa Tolstad brødes i flere aarhundreder lige til 1870
kvernstene.
Gaarden Bakke havde efter Kraft et berg, af hvilket
huggedes slibestene.
Brynestene, som forekommer i Skogbygden, afsattes tidligere
i nabosognene og nordenfjelds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
