Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
KRISTIANS AMT.
Torv har været brugt paa nogle sætre i Kvikne; der er
megen brændtorv, som ikke benyttes.
Ved Hersjøvøtn og Øiangeii samt i Murudalen og ved
Flekken-vatn og Aakrevøtn er myrer, som af og til bruges som
slaatte-land. Der er store multemyrer, men høst paa multer er sjelden.
Jagt. I herredet er maar, meget ræv, enkelte otere, bjørn
nu og da. Her er adskillig hare og elg. Vildren findes ogsaa.
Der fanges mange ryper, samt aarfugl og tiur, men kun lidet
jerper. Jagt er en ikke uvigtig indtægtskilde for Skaabu.
Bergverksdrift. Espedalens nikkelverk har været drevet paa
nikkelholdig magnetkis. Gruberne ligger dels i Vestre Gausdal, dels
i Nordre Fron. Men ved siden af magnetkis forekommer ogsaa
kobberkis, og dette har tidlig givet anledning til drift paa
kobber i en tid, da metallet nikkel endnu ikke var kjendt.
Der har vistnok været drevet paa kobber lier allerede i det
17de aarh. Den 4de januar 1666 fik nemlig statholder Ulrik
Fredrik Gyldenløve, som havde Sels kobberverk, privilegium paa
det nylig fundne kobberverk i Espedalen.
I en beretning af amtmand Christian Gedde fra 1672 omtales
«Fredriks gaves kobberverk», og saa heder det: «Ellers finder sig
her og der i Espedalen gode antegninger til erts, som paa lykke
og forhaabning kunde bygges.»
Bergmester H. C. Strøm har i «Budstikken» for 1821 omtalt
de gamle drifter her. Vesle- eller Lillegruben laa Vs mil
vestlig opad afhænget ved Espedalens begyndelse og bestod af to
horisontale orter, inddrevne paa et stokformet leie af magnetkis,
indtil IV2 favn mægtig. Gruben var drevet ved fyrsætning.
Længere nord, paa den østre side af vandet, ovenfor en
sæter, var der ogsaa en skjærpning med noget kobberkis.
Lige op for dette sted, og paa høiden af fjeldet Graahø,
laa den grube, hvor der var foretaget det største arbeide, og
gruben her kaldtes «Storgruben». Leiestedet her var 40—60 m.
langt og bestod af magnetkis, s/a—2 m. mægtig. Efter
berglial-dene at dømme havde her været arbeidet i flere aar; men
kob-bergehalten var ringe.
Nord for denne grube igjen var et magnetkisleie af
temmelig betydelig udstrækning og mægtighed, men kun med
ubetydelige spor af kobberkis.
Hytten havde staaet ved Ongsjøaaen, 1/g mil söndenfor
gaarden Klaape, og Strom saa her levninger af 2 ovne.
Sandsynligvis har disse gruber været drevet under Sels
kobberverk, vistnok i det 17de aarh., eftersom Gyldenløve flk
privilegium paa verket i 1 666, og eftersom forekomsterne n^Bvnes
af Gedde i 1672.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
