Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
273
Det var professor Scheerers undersøgelser, som gav anledning
til optagelsen af Espedalens gruber. Professor Scheerer, som fra
1833—39 var hyttemester ved Modum blaafarveverk, og som i
1841 kom til Norge som professor eller, som det dengang kaldtes,
lektor i metallurgi, skrev i 1845 et par afhandlinger om
nikkelens forekomst i Norge; i 1843 havde han været ved
nikkel-skjærpene i Espedalen, og der fandt han et nyt mineral, som han
kaldte jernnikkelkis, og som indeholdt 22 pct. nikkel, og han
paa-viste desuden, at magnetkisen i disse egne holdt et par
procent nikkel.
Hans undersøgelser gav anledning til optagelsen af to
nikkelverker, et paa Ringerike og verket i Espedalen. Allerede i
1837, da Scheerer var hyttemester paa Modum, var han bleven
opmærksom paa nikkelgehalten i Ringerikes magnetkis, og
bergmester Roscher, som kjendte Scheerers arbeide, kjøbte skjærpene
og drev verket i en række af aar med stadig stigende udbytte.
Ringerikes nikkelverk blev i 1870-aarene drevet med stor fordel
og gav nogle aar det største udbytte af Norges bergverker, men
prisfald paa nikkel fra kr. 20.00 pr. kg. til kr. 3.50 og 2.50
voldte, at driften standsede.
Driften af Espedalens nikkelverk blev derimod ikke fordelagtig;
det blev altid drevet med tab. Skotlænderen David Forbes blev som
ung mand paa 21 aar i 1846 sendt til Norge som bestyrer af
det nye nikkelverk i P^spedalen. Han var medeier i verket, men
hovedeierne var brødrene Evans. Forbes havde tillige
overopsynet med Evans verker i Polen, Bøhmen og flere andre lande,
og det var ham, som først optog apatitgruber ved Kragerø. Han
er forfatter af flere videnskabelige geologiske afhandlinger.
Espedalens nikkelverk drev Forbes i stor stil; han anvendte
optil 500 mand deroppe, byggede hytte og smeltede, og han
fortsatte driften fra 1846 til oktober 1857, 10 aar.
Hovedgruberne kaldtes «Evansgruben» og «Statsraad Stangs grube». Malmen,
der var blandet med berg, har gjennemsnitlig ikke holdt mere
end 1 pct. nikkel. Foldals verk kjøbte endel af maskinerne, da
verket var nedlagt.
Den rene magnetkis holdt 2 pct. nikkel; den rige
jernnikkelkis optræder kun meget sparsomt.
Paa nordsiden af Espedalsvatn havde verket disse gruber:
Stangs grube, G am melsæter grube, Jørstad grube, Evans- eller
Stor-grubeji, Graahø skjærp, Andreasberg, Johannesens skjærp. Veslegruben
laa paa sydvestsiden af Espedalsvatn.
Hytten laa, da englænderne drev verket 1846—57, paa eidet
mellem de store vande, Espedalsvatn (Langvatn) og Breisjøen. Der
stod endnu i 1912 tilbage ruiner af smelteovnen og resterne af et
par bygninger. Her var i hin tid som en liden by. Der var, som
18 — Kristians amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
