Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KRISTIANS AMT.
overgaaet gaarden; der hliver spørgsmaal, om der ikke har været
et mandsnavn Skadi, eller om ikke Skaöa- har været en
udtaleændring af Skaga-, af det temmelig hyppige mandsnavn Skagi.
Navnet er ogsaa grændenavn.
Megaarden, gammelt navn MeÖalgarÖr, mellemgaarden. Er
vistnok, ligesom den følgende gaard, en part af den oprindelige
gaard Skaöabü.
Kvaalen er bestemt form af hvåll, isoleret høide.
Rusten kommer af rust, lund.
Graujie, nedre og øvre, er vel at henføre til graup, dyb rende,
som en bæk har skaaret i løst jordsmon, helst torv. Navnet er
sikkert gammelt og maa have lydt Graupar.
Grosberg. Man kunde gjætte, at 1 ste led har forbindelse
med gaardnavnet Graupe, et ord af samme stamme.
Sikkilsdalen er en fjelddal omkring to sjoer, nu kaldt
Sikkils-dalsvøtn. 1ste led er uden tvil disse sjøers oprindelige navn, et
sjønavn med endelsen -ill.
Massing. Sidste led er vel eng. 1ste led kunde tænkes at
være mas, der bruges om møisomt, tidsspillende arbeide o. 1.
Oldalen efter elven Ola, der falder i Laagen.
Aangstad. 1ste led er mulig mandsnavnet Arngeirr eller
kvindenavnet Arngerdr.
Straalsæteren ligger ved en sjø, hvorfra der gaar en elv, som
paa kartet kaldes Straalen. Sandsynlig er det første led i navnet
sjøens navn.
Aasmundstad, gammelt navn AsmundarstaÖir, af mandsnavnet
Aasmund (Åsmundr).
Tune, nordre, maa efter de ældste former være tun i
dativform, gaardsplads med bygninger.
Vistad. Gaarden har maaske hedt Vidarsstaöir, af
mandsnavnet Vidarr.
Halvhuden, d. e. en gaard, hvis landskyld er en halv hud.
Tofte er vistnok flertal af typt, sideform af tupt, hustomt.
S i li, snarest Selen, af selja, selje, og vin.
Sylte, nordre og sondre, sandsynlig Suitar, en liden sump
uden afløb.
Lovsletten. Sidste led er her vel slétta, slette.
Olstad kaldes Sjæffskogen. Det sidste navn, oprindelig
Skjeft-skogen, er sammensat med plantenavnet skjefte, skavgræs (equisetum
hyemale).
Huskelien kommer maaske af huska, ryste, bæve, f. eks. om
blød grund.
Lomsæteren, efter elvenavnet Lomma; elven falder i Vinstra
fra syd nedenfor Skaabu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
