Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
KRISTIANS AMT.
Kvitr ud, gammelt navn Hvitaruö eller Hvtturuö, af adjektivet
hvitr, hvid, eller af et mandstiluavn hviti eller af et elvenavu
Hvita, der da maatte have tilhort den i nærheden løbende bæk,
som nu efter kartet kaldes Kvernbækken.
Bø, nordre og søndre, gammelt navn Bær, gaarden.
Svenstad, gammelt navn Sveinsstaöir, af mandsnavnet Svein,
Sveinn.
Bringsrud. Flere forklaringer er mulige. Der kan tænkes
paa bringr som tilnavn og paa bring, bringebærbusk, der bruges
i Gudbrandsdalen.
Dynje er en sæter, vel af dyngja, enten i betydning af dynge
eller efter dets brug i oldnorsk om en bygning, hvori husets
kvinder holdt til med sit arbeide. Dette ord, almindelig skrevet
dynge, dyngen, findes af og til som navn paa fjelde og paa skjær.
Ogsaa ved denne sæter er der en fjeldhøide, Dynjefjeld, som navnet
oprindelig kunde have tilhørt.
Nord-I/unde, Lunde, ovre og nedre, gammelt navn Lundr.
Kirkegaarden. Navnet har maaske sin oprindelse af, at
sognets kirke tidligere har staaet her; den siges at være flyttet, da
den i 1780 opfortes paa sit nuværende sted paa Forrestad.
Forrestad, gammelt navn Fararstaöir, af Fpr, genitiv Farar,
som med nogen grund kan formodes at være et ældre navn paa
elven Frya.
Bjørge-Ødegaarden, gammelt navn Bjargir, flertal af bjor g.
Aspen kommer af trænavnet gsp, kaldt efter et engang paa
stedet staaende aspetræ.
Haugstad, øvre, nordre og søndre. Navnet her har lydt
Hauks-staÖir, sammensat med mandsnavnet Haukr.
Furusæter kommer af trænavnet fura, furu.
Rudi, øvre, gammelt navn Rud, rydningen, nu brugt i dativform.
Forrebroen ligger ved den bro, hvorpaa hovedveien er ført
over Frya.
Slovarp. 1 ste led er navnet paa et endnu brugt fiskeredskab
til elvefiskeri, en i elven udlagt kiste eller ruse, hvori fisken
droges ind af strømmen paa dens nedgang gjennem elven. Dette
redskab heder nu paa de fleste steder sløda, men ogsaa sleda,
slod. Det sidste synes at maatte ligge til grund for dette navn,
som altsaa har lydt Slööarvarp og betyder et sted, egnet til der
at anbringe et saadant fiskeredskab.
Kaurstad er formodentlig Kofrastadir, af et gammelt
mands-navn Kofri. Kofri findes som fællesord i betydning af hætte,
hue; derfra udgaar vel dets brug som tilnavn.
Nordrum, nordre, Megaarden og søndre, gammelt navn
Norör-eimr, Nordgaarden, sammensat med heimr.
Bjørge, søndre og nordre, gammelt navn Bjargir, flertal af bjçrg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
